Loading Events

« All Events

  • This event has passed.

SalmeJAZZ

06/11/2016 @ 15:00 - 16:45

Fire unge jazz-musikere i starten af 20’erne fra Aarhus MGK har sat sig for at nyfortolke en række danske sange og salmer fra højskolesangbogen i forbindelse med Spil Dansk-ugen i uge 44. Koncerten kombinerer de klassiske højskolesange med det jazzede lydunivers, hvorved sangene får et nyt format men stadig beholder deres originale udtryk. De gamle danske sange bliver aktuelle og tilgængelige igen, og du får mulighed for at høre dem med en helt ny konstellation og sound!
Johannes Bohn – trommer
Thorbjørn Stafansson – kontrabas
Jakob Lundø – klaver
Jascha Søndergaard – guitar

 

Visioner:

Vision for bæredygtige fremtider: En bæredygtig fremtid kræver mange ting. Men noget af det, der er et nødvendigt led i en bæredygtig fremtid, er kultur. Kultur er dog et vidt begreb, og ofte er der i vores senmoderne samfund, som har fuldt fart fremad, et særligt fokus på det nyeste på kulturfronten. Vi ønsker med vores koncert at sætte fokus på fortidens kulturelle guldgruber, og vise folk, at det gamle og det nye godt kan kombineres på positiv vis. For os er det altså meget vigtigt, at fortidens tanker og kultur bliver en del af fremtiden.

Vision for fremtidens by: For os er det essentielt at få skabt mere plads til det sanselige rum i byens rammer. I kirken – og i salmerne – finder man ro og spiritualitet, uanset om man tror på Vorherre eller noget helt tredje, for i kirken og i salmerne skabes plads til fordybelse og selvindsigt. Vores vision for fremtidens by er mindre støj og mere ro og sanselighed på flere kulturelle platforme i byen.

Details

Date:
06/11/2016
Time:
15:00 - 16:45
Event Categories:
, , ,
Event Tags:
, , , , , ,

Venue

Dome of Visions, Pier 2
Pier 2
Aarhus, 8000 Denmark
%d bloggers like this: