Loading Events

« All Events

  • This event has passed.

Rocking the dome – Aztek x Human

16/12/2016 @ 20:30 - 23:30

En aften i rockmusikkens tegn, hvor der bliver mulighed for at høre spritnyt rockmusik fra den aarhusianske musikscene. Det bliver en aften spækket med catchy omkvæd, som man i kor med sidemakkeren kan blotte sin sprøde røst til! Der bliver mulighed for at lufte sin patinabelagte luftguitar til solide riffs og guitarsoloer!

Aztek
Aztek er et progressivt rockband fra Aalborg. Selvom bandet utvivlsomt er rodfæstet i den klassiske rocktradition, er lyden i høj grad inspireret af mere eksperimenterende kunstnere som Opeth, Jeff Buckley og, selvfølgelig, Led Zeppelin. Når man lytter til sangene, vil man også opdage en tydelig mellemøstlig indflydelse, rent harmonisk, i rytmegruppen – dette kombineret med Benjamin Vestergaards storladne og kraftfulde vokal, som skaber Azteks inciterende lyd.
Benjamin Vestergaard, Vokal – Minik Lundblad Hansen, Guitar – Jeppe Søndergaard, Guitar – Rasmus Lykke, Bas og Michael Buchardt, Trommer

Human
Human er et aarhusiansk rockband, der for nyligt er kommet frem på den danske musikscene. Med sin melodiøse tilgang til rockmusikken, skaber Human fængende musik der kan beskrives som energisk og kraftfuldt i sit udtryk. Det er rockmusik hvor der er skåret ind til benet med trioformatet. Trommer, bas og guitar lægger bunden under den sprøde vokal. Det sparsomme trioformat syntes dog ikke at forhindre Human i at formå at skabe en stor og bred sound, som er unik. Bandets tekstunivers tager udgangspunkt i bandets navn og prøver med hver tekst at tage udgangspunkt i en sindstilstand eller et humør og spejle dem fra et menneskeligt perspektiv.
Joachim Rahbek Iversen, Guitar og Vokal – Jakob Jonathan Bjerg, Bas – Mikkel Holt, Trommer

Visioner:

Vision for bæredygtige fremtider: Vores vision for fremtiden er blandt andet at vi som mennesker bliver bedre til at se og høre hinanden i stedet for at dyrke fremmedhad. Det er vigtigt for os at vise medmenneskelighed. Derfor er vi i færd med at planlægge et projekt, hvor vi spiller for mennesker der har været igennem en hel masse og ifølge medierne, ikke synes at være velkomne i manges øjne. Nemlig, Asylansøgerne. Vi vil gerne vise at de er velkomne og at man nogen gange skal kunne se ud over egen næsetip.

Vision for fremtidens by: Vi ser gerne at Aarhus bliver set som værende stedet at være, hvis man vil udfolde sig indenfor det kreative felt. Vi har en vision om at få Aarhus på verdenskortet indenfor musikbranchen pga. aarhusianske kunstnere og bands. At der kommer flere spillesteder, hvor man kan udfolde sig kreativt.

Details

Date:
16/12/2016
Time:
20:30 - 23:30
Event Categories:
,
Event Tags:
, , ,

Venue

Dome of Visions, Pier 2
Pier 2
Aarhus, 8000 Denmark

Organizer

Human band
%d bloggers like this: