Vores byer står ude om natten og bliver våde, når det regner

Klimasikring til debat

.

NCC: Nye samarbejdsformer kan være en del af løsningen

.

Man må sige, at arrangementet Fremtidens Klimabelægninger var lagt på det helt rigtige tidspunkt i den omfattende programkalender, som gælder for Dome of Visions.

Photo: SEES media, Ulrik M. EriksenPhoto: SEES media, Ulrik M. Eriksen

To dage efter at et kolossalt skybrud ramte København og førte til lukkede indfaldsveje, oversvømmelser og aflyste tog kunne salgschef i NCC Roads A/S, Michael Brask, byde velkommen til en dag om regnvand, asfalt, miljø og politik. Og det centrale spørgsmål dagen igennem blev: Hvordan kan vi mindske følgerne af fremtidens skybrud?

Det store skybrud i 2011 rystede danskerne. Forsikringsselskaberne blødte økonomisk, pumpestationer brød sammen, og politikerne stod i kø for at dæmme op for en gentagelse. Derfor blev der overalt i kommunerne tænkt klimatilpasning, og Københavns Teknik- og Miljøborgmester Morten Kabell, Enhl., benyttede dagen i domen til at nævne, at der efter hans opfattelse er sket noget på klimatilpasningsfeltet siden 2011. Og nævnte i den forbindelse, at fx området ved Højbro Plads kom smertefrit gennem skybruddet forleden.

Photo: SEES media, Ulrik M. Eriksen

Budgetforhandlinger

-Som borgmester på området må jeg så blot konstatere, at de massive regnmængder har det med at falde på det tidspunkt, hvor vi for alvor går i gang med budgetforhandlingerne på rådhuset. Ønsket om at gøre endnu mere for at dæmme op for vandet er massivt blandt politikere og embedsmænd. Og vi taler ikke science fiction. Vi taler konkrete løsninger, lød det fra Morten Kabell.

-Vi skal vænne os til en anden by. Vi skal lave byen om. Vi skal undgå ødelagte huse, kældre, restauranter og butikker, og det ansvar tager jeg på mig, sagde Morten Kabell og fremhæve det, kommunen har foretaget sig siden skybruddet i 2011.

-Det er lykkedes os at lægge riste ned på udvalgte steder. På den måde undgår vi at overbebyrde kloakkerne. I stedet leder vi vandet direkte ned i fx havneløbet, og i Københavns Kommune er vi nødt til, kvarter for kvarter, at klimasikre langt mere, sagde Morten Kabell og viste et billede af Lyngbyvejen – oversvømmet og lukket for biltrafik.

-På rådhuset kalder vi Lyngbyvejen for Lyngby Sø, føjede borgmesteren til.

Photo: SEES media, Ulrik M. Eriksen Photo: SEES media, Ulrik M. Eriksen

Ude om natten

-Vi skal skabe os et København, der kan tåle at stå ude om natten. Den skal også kunne tåle at blive våd. Men vores klimatilpasningsløsninger skal føres ud i livet, samtidig med at vi øger livskvaliteten for københavnerne, lovede Morten Kabell, og fremhævede en række såkaldte grønne løsninger, hvor haver bliver anlagt, så de kan opsuge regnvand. SEBs hovedsæde tæt på havnen fik også ros af borgmesteren.

-SEB har fra første færd tænkt afvanding og nedsivning af regnvand ind i byggeriet. Det gør stedet og huset indbydende på trods af den tætte trafik, sagde Morten Kabell.

Han er på det rene med, at klimatilpasning koster penge. Mange penge.

-Vores beregninger viser, at det koster i omegnen af seks milliarder kroner at klimasikre hovedstaden. Men tro mig. Det er dyrere at lade være. Vælger vi at udvide og udbygge kloaknettet, taler vi om en udgift på mellem 18 og 20 milliarder kroner. Jeg ser hellere, at vi for fremtiden kombinerer byrumsløsninger med konkrete klimaløsninger. Det skal tænkes ind i byplanlægningen, og for at komme i mål med de ambitioner er der et stort behov for nytænkning. Det offentlige skal arbejde sammen med private udviklere om at finde nye og holdbare løsninger, lød det fra Morten Kabell.

Photo: SEES media, Ulrik M. Eriksen Photo: SEES media, Ulrik M. Eriksen

Gode rammer

Ved arrangementet i Dome of Visions blev Morten Kabell suppleret af den tidligere miljøminister, Ida Auken, der i dag er medlem af Folketinget for de radikale.

-Går vi knap ti år tilbage i tiden, talte man ikke om klimatilpasning overhovedet. Det var et fy-ord. Også i Miljøministeriet. Men jeg føler, at Folketinget og regeringen har givet kommunerne nogle gode rammer, så man lokalt kan arbejde målrettet med klimatilpasning, sagde Ida Auken.

Som hun ser det, skal der ligge en vision bag arbejdet med klimatilpasning.

-Det handler jo ikke kun om at undgå vand i kældrene. Det handler i høj grad også om at udnytte arbejdet med klimatilpasningen til at give byen og landet som sådan et løft. Man skal satse på at løse flere problemer på en gang. Man skal tænke det økonomiske, det sociale og det miljømæssige sammen, sagde Ida Auken og fremhævede i den forbindelse Usserød Å-projektet.

-Dét projekt tænkte netop alle tre aspekter ind. Der blev skabt rekreative områder, så folk fra vidt forskellige boligområder kunne mødes. Klimatilpasningen førte også til, at mange almennyttige boliger i området blev renoveret. Og der blev skabt liv mellem husene, bl.a. Ved at bruge vandet aktivt på arealerne mellem husene, pointerede Ida Auken.

Photo: SEES media, Ulrik M. Eriksen

Finansiering

-For knap to år siden spillede regeringen ud med en stor handlingsplan for klimatilpasning. Ni ministerier står bag, og planen rummer 60 handlingspunkter, som samler op på meget af det, vidt forskellige aktører har talt om i mange år. Fx nye finansieringsmuligheder. Tidligere kunne man, firkantet sagt, finansiere rør og kloakker. I dag kan man finansiere alternative løsninger, hvis blot man kan dokumentere, at de er billigere end rør og kloakker, sagde Ida Auken.

Hun noterer sig, at arbejdet med at klimatilpasse betyder, at nye aktører er kommet i spil.

-Fx befandt kloakmestre, Parcelhusejernes Landsforening, forsikringsbranchen, Dansk Industri og Danmarks Naturfredningsforening sig pludseligt i det samme rum for at diskutere emnet. Og lige netop det, at vi får forskellige perspektiver på opgaverne gør, at vi kan udvikle helhedsorienterede og intelligente løsninger, pointerede Ida Auken.

Photo: SEES media, Ulrik M. Eriksen Photo: SEES media, Ulrik M. Eriksen

Nye samarbejdsformer

I kølvandet på det store skybrud i 2011 oplevede hun, at nye samarbejdsformer så dagens lys. Et af de områder, hvor nytænkningen kom i højsædet var forsikringsbranchen.

-Fra politisk hold sagde vi til forsikringsbranchen, at når de efter skybruddet hævede præmierne, typisk med 500 kroner, så burde præmien sættes ned igen, hvis forsikringstageren klimasikrer sit hjem. Den opfordring fulgte flere af forsikringsselskaberne, så det er min påstand, at mange interesser efterhånden kan se meningen med visionen om at klimasikre Danmark på en bedre måde, sagde Ida Auken.

Som eksempel nævner hun, at forsikringsselskaberne efter skybruddet i 2011 oplevede, at genforsikringsselskaberne satte præmierne op.

-Den endelige regning for skybruddet dengang løber nok op i seks til otte milliarder kroner. Derfor var genforsikringsselskaberne opsatte på præmieforhøjelser, men flere kommuner, bl.a. København, kunne efterfølgende dokumentere, at en skybrudsplan nu var udarbejdet. Herefter annullerede genforsikringsselskabet præmieforhøjelserne. Så min opfordring er i grunden: tænk også forsikringsdelen ind, når der skal findes klimasikre løsninger, konkluderede Ida Auken.

Photo: SEES media, Ulrik M. Eriksen Photo: SEES media, Ulrik M. Eriksen

NCC: nye samarbejdsformer

I en kommentar til Ida Aukens opfordring siger Martin Manthorpe, direktør for Strategi og Forretningsudvikling i NCC, at alle i og omkring entreprenørbranchen arbejder på at opnå mere for mindre.

-Både stat og kommuner er aktive på feltet, men der skal mere til. Konkret drejer det sig om de enkelte udbud og konkurrencer. I min optik er det byerne og de større virksomheder, der reelt skal flytte dagsordenen, så vi handler i stedet for at tale, siger Martin Manthorpe.

Han mener, at nye samarbejdsformer kan blive en del af løsningen.

-De offentlige bygherrer skal turde forsøge sig. Den offentlige bestiller skal turde at udfordre markedet på en konstruktiv måde, fx ved at udbyde problemet fremfor løsningen. På den måde kunne nye forretningsmodeller komme i betragtning, og nye samarbejdsformer kunne se dagens lys. Fx kan jeg ikke se hindringer for, at NCC gik sammen med et eller flere forsikringsselskaber om at udvikle løsninger med en indbygget garanti-model. Det finder jo allerede sted på energiområdet i ESCO-sager, når den offentlige bygningsmasse skal renoveres. Den model kan også bruges, når vi taler skybrud, oversvømmelser og efterfølgende skader, mener Martin Manthorpe.

TEKST: SØREN EGERT
FOTO: ULRIK M. ERIKSEN / SEES media