Sovekoncert – en stemningsrapport

Den 14 august var der Infants sleepconcert i Dome of Visions. Vi bringer her et stemningsfuldt tilbageblik fra Nadja Pass sammen med smukke billeder fra Jonathan Kronborg Grevsen:

I nat var jeg til sovekoncert i Dome of Visions.

DoV-JonathanGrevsen-SleepLR03 DoV-JonathanGrevsen-SleepLR04 DoV-JonathanGrevsen-SleepLR05

Og det var simpelthen en helt utroligt dejlig og sanselig oplevelse. Man ankom klokken 21 med sin dyne og hovedpude og indtog en af de 50 madrasser, der var spredt rundt i hele domen. Og så hang man ud på havnekanten med et glas vin til klokken 22, hvor alle indtog deres madrasser og Karsten Pflum og William Kudahl påbegyndte deres 10-timers ambient-kompositions-marathon.

DoV-JonathanGrevsen-SleepLR06 DoV-JonathanGrevsen-SleepLR07 DoV-JonathanGrevsen-SleepLR08 DoV-JonathanGrevsen-SleepLR09

Og så lå jeg dér på min madras og kiggede over på bilerne, der kørte over Knippelsbro, på Nordeabygningerne, hvor intensiteten på det grønne lys skiftede lige så langsomt, på Den Sorte Diamants side, der i nattemørket så spejlblankt ud og reflekterede bussernes lygter i smukke formationer, på de gamle Danisco-bygninger, hvor der var lys i de fleste vinduer og et oplyst flag, hvis budskab jeg ikke kunne deciphrere, der blafrede i den ellers vindstille aften. På Zulu-hønen og Zulu-krigerens dans.

DoV-JonathanGrevsen-SleepLR12 DoV-JonathanGrevsen-SleepLR11 DoV-JonathanGrevsen-SleepLR10

Det meste af tiden sov jeg. Godt og tungt. Var helt væk. I drømme, der blev understøttet af musikken. Indimellem vågnede jeg igen. Lå og lyttede til, hvordan musikken blandede sig med byens lyde, der blev svagere og svagere efterhånden som natten faldt rigtigt på. Blandede sig med de andre deltageres sovelyde. Jeg lå og kiggede op i kuplen og så et enkelt stjerneskud. Og ellers føltes det som at ligge midt i kæmpe kalejdoskop hvor lysene dansede refleksdanse.

DoV-JonathanGrevsen-SleepLR13 DoV-JonathanGrevsen-SleepLR14 DoV-JonathanGrevsen-SleepLR15

Der var en sær intimitet og forbundethed med de andre syvsovere, selvom vi ikke sagde et ord til hinanden. Ind i mellem et smil henover dynerne, når man fangede andre åbne øjne. Men ellers helt tavst og forbundethed på helt andre planer, end man kan fornemme, når man taler. En meget smuk nøgenhed og blufærdighed midt i halvsøvnen.

DoV-JonathanGrevsen-SleepLR16 DoV-JonathanGrevsen-SleepLR18 DoV-JonathanGrevsen-SleepLR19 DoV-JonathanGrevsen-SleepLR20DoV-JonathanGrevsen-SleepLR21 DoV-JonathanGrevsen-SleepLR22

Så blev det lyst. Solen stod op over Gammel Doc, løbere løb undrende forbi, et bud kom forbi med otte kasser morgenbrød, folk omkring mig vågnede lige så stille. Og alle blev bare liggende stille og lyttede og kiggede.

Så stoppede musikken. Musikerne strakte sig. Glade og udmattede. Vi andre strakte os, veludhvilede, sansevakte. Og så trissede man ud med sin kaffe og sin te-birkes og satte sig i solen på kajen. Med morgenhår og nattøj på, mens København vågnede omkring os.

Sikken en nat, der bogstaveligt talt foregik i sin helt egen boble…

 

Tekst: Nadja Pass
Foto: Jonathan Kronborg Grevsen