Sanseligheden udfolder sig i domen denne uge

Denne uge er der et særligt fokus på kroppen i rummet, når dans og bevægelse i forskellige former udfolder sig i domen. Der er således fokus på, hvordan vi gennem fysisk udfoldelse og kropsligt nærvær i rummet kan danne fællesskaber på tværs.

Sanseligheden er i den grad i spil i de kommende arrangementer, og som deltager kan du derfor glæde dig til oplevelser, som taler til og inddrager dine sanser gennem musik og bevægelse. Og netop sanselighed er et af de kuratoriske benspænd, som vi arbejder med i domen. I samarbejdet med vores arrangører beder vi dem netop om at tage stilling til denne dimension i deres arrangement – denne uge lever vores arrangører sanseligheden fuldt ud, og inviterer alle med. Læs om de forskellige arrangementer nedenfor:


COMTEMPLATIVE MOVEMENT PRACTISE
Onsdag starter vi med danse workshoppen Comtemplative Movement Practise arrangeret af danser og lærer Nicola Visser. Nicola Visser er for kort tid siden flyttet til Aarhus hele vejen fra Cape Town, South Africa.

Hvornår: onsdag 27. september
Tidspunkt: 14.30-17.30
Læs mere via Facebook kalenderen


WANNADANCE
Fredag inviterer WannaDance til dansevent, hvor du kan nyde liv, rytmer og god stemning under aftenhimlen. WannaDance DJ’s spiller både sanselige og gang-i-den rytmer fra soul-funk, verdensmusik, latin, pop, disco, reggae, Balkan til tribal. Dansen er ikke rammesat. Kom i godt tid, der er kun plads til 150 gæster.

Hvornår: fredag  29. september
Tidspunkt: kl. 20.00-23.00
Læs mere via Facebook kalenderen


TRIBAL DANCE CAFÉ
Lørdag indtager Tribal Dance Café domen, når der inviteres til danseworkshop. Gruppen afvikler flere danseworkshops i Aarhus med forskellige gæstelærere og dansere inden for genrene Tribal Style, Sigøjnerdans og Mavedans. På lørdag er turen så kommet til Dome of Visions, hvor gruppen optræder med et lille uddrag af deres danse og samtidig inviterer publikum til selv at prøve kræfter med rytmerne.

Hvornår: lørdag 30. september
Tidspunkt: 19.00-22.00
Læs mere via Facebook kalenderen

TEKST: DOV & EVENT-ARRANGØRER
FOTO: SONJA BROSCHINSKY