Sådan et løft er en tillidssag…

–Det hele begynder jo med, at de, der bygger domen (NCC), sætter os ind i sagen og fortæller, at de skal bruge en kran til et løft, der nok er lidt ud over det sædvanlige, siger regionschef Per Christiansen fra kranvirksomheden BMS og tager hul på historien om et af de mest usædvanlige løft, hans virksomhed har præsteret.

–Vores ingeniører gennemfører så beregninger på løftet, og vi præsenterer løsningsforslaget for NCC, siger Per Christiansen i timerne efter, at løftet af den knap tyve tons tunge dome er udført.

–Når vi løfter noget så specielt som en dome, skal der være fuld tillid mellem dem, der bygger domen, og os ikke mindst fordi, sådan et løft aldrig har været prøvet før.

dov-hellearensbak-loeft2-_dsc8225lrdov-hellearensbak-loeft2-_dsc3160lrdov-hellearensbak-loeft2-_dsc3228lr

Ingen standardløsning

–Udfordringen for os er på en måde samlet omkring det stjerne-åg, som alle wirerne går op til fra domens fodrem. Sådan et løfte-åg bruger vi ikke så ofte i BMS, så vi måtte nærmest finde det frem fra gemmerne. Dertil kommer, at når du har ti lige lange wirer på hver 40 meters længde, så er det altså vigtigt, at wirerne er nøjagtigt lige lange. Det krantekniske kaldte ikke ligefrem på en standardløsning, som Per Christiansen udtrykker det. Han tilføjer, at opgaven med at løfte domen også betød, at særlige stropper og kantbeskyttere skulle indkøbes separat, simpelthen for at højne sikkerheden.

–Når alt det tekniske omkring det specielle løftegrej er på plads, kommer løftet til at minde om en standardopgave, som jo blot består i, at en kran løfter et emne, i dette tilfælde en dome, konstaterer Per Christiansen.

dov-hellearensbak-loeft2-_dsc3273lrdov-hellearensbak-loeft2-_dsc3357lr

Stor kapacitet

I det forberedende arbejde har BMS haft syv personer på opgaven (ingeniører, beregnere m.fl.), og på selve byggepladsen på havnen i Aarhus har fire mand fra BMS sørget for, at det nødvendige forberedende arbejde blev udført.

Kranen, der gennemførte løftet af domen, er 68 meter høj og kan løfte 500 tons. Domens sølle tyve tons har således ikke været noget at tale om. Så er det noget helt andet, når kranen løfter låget på en stor olietank på havnen i Fredericia…

dov-hellearensbak-loeft2-_dsc8268lrdov-hellearensbak-loeft2-_dsc8248lrdov-hellearensbak-loeft2-_dsc3385lrdov-hellearensbak-loeft2-_dsc8256lr

TEKST: SØREN EGERT
FOTO: HELLE ARENSBAK / Dome of Visions