Rejsegilde på Dome of Visions

Der var både sol og historisk vingesus over Dome of Visions, da der onsdag 12. marts blev holdt rejsegilde på domen.

-Rejsegilder kan dokumenteres helt tilbage til 1400-tallet og var oprindeligt et forsøg på at drive onde ånder væk. Dengang troede man måske mere på Gud end på håndværkere, sagde direktør Martin Manthorpe med smil på læben, da han fra førstesalen på det indre hus i domen talte til det velbesøgte rejsegilde.

-Det er tredje gang, der holdes rejsegilde i Dome of Visions, og faktisk er det helt i domens ånd, at vi på den måde hylder skabertrangen, byggeglæden og pionerånden, sagde Martin Manthorpe og takkede personligt hver enkelt håndværker.

Dome of Visions åbner 1. april 2014.