Postkort til Dome of Visions fra Friedrichshain Volkspark, Berlin

Det, der er så uovertruffent succesfuldt ved parken, er, at den er bygget med det formål at kunne rumme en hel by. Man kan skrive flere sider om det, der sker i en park, spækket med folk, som foretager sig alt mulig, ved siden af hinanden.  Og man kan gøre det samme om Dome of Visions, for ligesom parken fordrer den ikke noget specifikt men er en åben platform for mangfoldighed.

Det er vildt at sidde i en park lørdag eftermiddag i Berlin – en mosaisk oplevelse, orkestreret af en brøkdel af de tre en halv millioner mennesker, der bor i byen. Nogen holder picnic med familien, andre drikker tæt, flere grupper har slået net op og spiller volleyball, andre står på slackline mellem træerne, der er fodbold og techno og reggae og børnefamilier og fødselsdage og tinder-dates, en klynge emoer kaster med deres tømte flasker, og gamle mennesker sidder på bænkene. I skyggen af træerne kan man købe stoffer, og så er der helt exceptionelle frisbeespillere, som virker til aldrig at have gjort andet end at stå dér og kaste frisbee til hinanden, frem og tilbage, på helt og aldeles fantastiske og enestående måder. Alt i alt en horde af mennesker, helt ude af sig selv, af sol! Og så er er der mig, måbende.

Når en park kan fyldes på sådan en måde af så mange mennesker med forskellige formål, så må der være noget ved parkens rum, der gør det muligt. Parken er et (ud)tænkt sted, det første offentlige rum, skabt for byens borgere – mangfoldighed er parkens præmis. Derfor er det også interessant at se, hvad der foregår sådan et sted. Berlin spejles i parkens åbenhed som et eksempel på den diversitet, der kendetegner byen. På samme måde tænker jeg om Dome of Visions, for her arbejdes der bevidst med de logikker, som af sig selv er opstået i parken, også som en genspejling af byen. Men domen gør mere end det. For mens den præsenterer byen for sig selv og de forskelligheder, den indeholder, så er det også en platform for, hvad byen skal kunne i fremtiden – det vil sige et rum, som også kan repræsentere fremtidens muligheder for medborgerskab og sameksistens.

Hvis Dome of Visions som kulturel platform repræsenterer vigtige overvejelser i dag, så er det fordi den driver os til at tænke på kulturen som en eksperimenteren, en åben platform, som rummer selvmodsigende, uorganiserede eller uperfekte narrativer om, hvad vores fælles kultur og byliv kan og skal. I stedet for at knæle foran ideen om det velorganiserede, det perfekte eller det gennemtænkte – skal vi kunne rumme den diversitet, som byen har, og bruge den til at tænke på nye måder at leve og udvikle byen på i fremtiden.

På vegne af Dome of Visions crew
Christian Rebsdorf Snæland, dome vært

Denne tekst er bragt som leder i nyhedsbrev #43 fra Dome of Visions. Læs hele nyhedsbrevet med #domeofvisions er taget af Line Beck fra Pier2 Haven / Udforsk domens kommende events med blandt andet en særlig aften står i dansens tegn, historier fra en musikalsk duo bestående af kompositioner for saxofon, stemme og urbane lyde og en helt nystartet tegneklub /  Månedens visioner ved SocieTrees, der sætter særligt fokus på samarbejde, kultur og mangfoldighed / Samt naturligvis alle de spændende highlights fra den seneste tid.