Indeklima

Hvordan er det at opholde sig i et drivhus gennem de forskellige årstider?

I Dome of Visions opvarmer vi kun delvist i vinterhalvåret, og i sommerhalvåret køler vi bygningen ned ved at åbne taget. Det betyder, at de mest tempererede områder findes i det indre hus, der både skygger og kan holde på varmen. Det store rum er først og fremmest er afhængigt af solens energi.

I gamle dage var det normalt, at bebyggelser på denne måde havde flere temperaturzoner, og at man om vinteren var lunt klædt på indendørs. Tænk bare på fadeburet, der altid var køligt, og hvor man opbevarede mad og syltegodt!

For at lære – og måske ikke mindst genlære – ideen om et mere årstidsbestemt og energivenligt indeklima måler vi derfor domens temperatur indendørs og udendørs, dens luftfugtighed, lydniveau og CO2 koncentration. Derudover måler vi den energitilførsel, vi selv tilfører fra blandt andet solceller og brændeovn.

Målingerne giver os et samlet billede af domens evne til at fungere som beboelses- og opholdsrum i tæt samspil med årstiderne og solens indstråling.

Som en del af måleprogrammet har NCC indgået aftale med DTU og Aalborg Universitet. Studerende fra de to universiteter skal i tæt samarbejde med NCC undersøge tanken om drivhuset som et tredje rum, der både er ude og inde på én gang og udfordrer vores måde at tænke beboelse på.

 

Du kan følge med i måleprogrammets resultater og løbende udvikling her på sitet.

Læs artiklen: FREMTIDENS INDEKLIMA – EN OPGAVE FOR DIG OG DINE MÅLERE. Interview med Jens Thamdrup, sektionschef i NCC.

Læs artiklen: KAN MAN MÅLE FLOW OG MAGI?. Et interview med Gry Worre Hallberg, kurator og kunstnerisk leder i Dome of Visions.

Læs artiklen STORT OG BREDT PROJEKT KORTLÆGGER INDEKLIMAET I DOME OF VISIONS om samarbejdet med studerende fra Aalborg Universitet og DTU.

Læs artiklen DET TREDJE RUM KAN BLIVE BÅDE KLIMASKÆRM OG DET NYE MØDESTED. Et interview med projekteringsdirektør Gert Jespersen, NCC.