METASIS ­ støttefest for OTHER STORY

Dome of Visions trodser vinterkulden, mørket og alskens debatter om hamburgerryg eller ej og åbner, igen, dørene for et arrangement, der bringer flygtningesituationen i Europa endnu tættere på.

12495218_1691169187764821_4520388988729888173_n

Kom til støttefest, hør musik og se kortfilm med unikke fortællinger om de flygtninge, der forsøger at få en hverdag til at hænge sammen et sted, de knap nok kender.

  •  Metasis er en støttefest for det aktivistiske filmprojekt Other Story.
  •  Metasis finder sted i Dome of Visions, 15.januar fra 18­01.
  •  Metasis er arrangeret af kunstnere og musikere fra København. Arrangørerne er: Klara Utke 
Acs (Performance kunstner), Anton Gansted (Frontfigur i bandet First Hate), Soho Rezanejad 
(solo­musiker), Lasse Flemming (Manager for bandet Gents).
  •  Line­up på aftenen er: D J HVAD & Why Bee (kult­musik fra Kbh), Croatian Amor (Lyd projekt af 
Loke Rahbek, som bl.a. står bag Posh Isolation og er med i gruppen Lust for Youth), Dawda Jobarteh (som spiller Kora, instrument fra Gambia), Værket (nyt melodiøst heavy fra Kbh) og Nikolas (gruppe, kunst og musik med folk fra bla. Thulebasen).
  •  På aftenen vil der også være premiere på den nyeste Other Story kortfilm.

Other Story er en serie kortfilm, som portrætterer og giver en stemme til de mennesker, der i denne tid bevæger sig ind over europas grænser som flygtninge. Other Story ønsker at vise de unikke fortællinger som gemmer sig bag kategorien ‘flygtning’.

Overskuddet fra arrangementet skal udelukkende gå til produktionen af filmene produceret af Other Story. Filmene bliver skabt gennem rejser til Europas yderområder fx Kos og Lesbos. Filmene rummer møder og interviews med mennesker på flugt.

Initiativet til projektet udspringer af et stigende behov for at humanisere omtalen af de mennesker, som er flygtninge. Flygtningene er hyppigt blevet portrætteret som en enkelt gruppe, en “strøm”, i den nationale, konventionelle presse, og vi tror, at dette skaber fordomme og forsimpler en konflikt og dennes konsekvenser, der er langt mere kompleks end som så. Med Other Story viser vi én fortælling ad gangen, et menneske ad gangen, siger Madelaine Kate, Other Story.

Link til film: 
Vimeo, 
Facebook

Se event på Facebook.

Hvis man ikke kan komme til arrangementet, men stadig ønsker at donere til Other Story, så er der oprettet en online crowdfunding mulighed.

Tekst: Søren Egert
Visuals: Fryd Frydendahl, Other Story, Croatian Amor, Dawda Jobarteh