Madpakker og Kong Gulerod side om side i domen

BUSTER Filmfestival: Vi er tæt på kernen, når vi viser film i kuplen på Søren Kierkegaards Plads

buster1

Faktisk kan BUSTER Filmfestival i år fejre, at de har begejstret bredt I 25 år, og en del af arrangementerne er i år henlagt til Dome of Visions (følg med på domens programside!), og Christian Jacobsen fra BUSTER svarer prompte, når han bliver spurgt, hvorfor domen nærmest er skabt til BUSTER:

-BUSTER Filmfestival gør generelt meget ud af at prøve at skabe ekstraordinære biograf- og filmoplevelser for børn. Festivalen er derfor altid på udkig efter relevante venues, der kan danne rammerne for et særligt tema og en helt særlig filmvisning. I den forbindelse var bygningen helt ideel i år, da festivalen valgte at have en stor sektion med fokus på bynatur og bæredygtighed i alle dets facetter. I Dome of Visions kan børnene ved selvsyn se et konkret bud på en bæredygtig bolig, samtidig med at de kan bevæge sig rundt i domens næsten sanse-agtige have med blomster, træer, krydderier etc. Børnene befinder sig med andre ord lige midt i sagens kerne, som Christian Jacobsen udtrykker det.

Netop domens beliggenhed på Søren Kierkegaards Plads betyder, at BUSTER Filmfestival kan co-create med de omgivelser, der også nyder godt af Dome of Visions.

-BUSTER Filmfestival har visninger med tilknytning til Dansk Arkitektur Center og Københavns Museum, og på hver sin måde tilføjer de tre venues ganske meget. Der, hvor vi også oplever, at vores publikum reagerer, er, når selve venuen er en oplevelse i sig selv, og det må man sige, at Dome of Visions er. Til hvert eneste af de på nuværende tidspunkt afholdte arrangementer I domen, har børnene været glade og spændte på blot at få lov at komme indenfor i det særegne rum, der ikke ligner noget andet. Rummet giver også mulighed for at afvikle mange forskellige arrangementer, og således har vi både haft filmvisning, planteworkshop, æblemost-workshop og kommer også til at have vores afsluttende branche-fest i selvsamme lokaler. Så alsidigheden er bestemt også et plus, vurderer Christian Jacobsen.

Han er overbevist om, at selve domens konstruktion og hele stemming smitter af på BUSTER Filmfestival og forløbet af den.

-Filmvisningerne under BUSTER og Dome of Visions hænger uløseligt sammen. Filmene, der bliver vist, er blevet håndplukket netop til det formål. Det tilføjer en utroligt god ekstra dimension at lade børnene se film og oplæg om naturen og bæredygtighed så tæt på sagens kerne, og at give dem muligheden for at gå direkte fra filmen og hen til det, der er blevet talt om, er ikke muligt ret mange andre steder, slutter Christian Jacobsen.

TEKST: SØREN EGERT
FOTO: BUSTER Film festival Instagram
Billederne er fra 14 september: “Vi har hygget med Foreningen Cancerramte Børn hele formiddagen. Vi har set ‘Æblet og Ormen’, lavet æblemost, tegnet etiketter og virkelig hygget os!”

buster3 buster2