LAD OS MØDES, HABIBI

habibi-01LR habibi-02LR

Lørdag 19. december bIev Dome of Visions til et mødested for etablerede danskere og nytilkomne, der er flygtet fra borgerkrig i Syrien. Gennem musik, madlavning og foredrag blev der sat fokus på, hvad flygtede syrere har med sig i bagagen – og hvad vi kan lære af dem.

– Flygtningestrømmen er selvfølgelig forbundet med udfordringer, men den er også en berigelse. Vi tror, det gode måltid er den rigtige og nemme måde at etablere en forståelse for hinandens forskelligheder og ligheder, fortæller Bjørn Bang Jakobsen, der er en af initiativtagerne bag Habibi Street Cooking.

habibi-03LR habibi-04LR habibi-05LR

Det frivillige initiativ Habibi Street Cooking blev sat i verden i januar 2015 af syriske og danske madentusiaster. Sammen forsøger de at udbrede den syriske madtradition i Danmark.

– Arabiske folkekøkkener er tit noget, der lander i en kælder i Nordvest. Vi synes, at den arabiske mad fortjener at blive serveret i kulturinstitutioner i København, siger Bjørn Bang Jakobsen.

habibi-06LRhabibi-07LR habibi-08LR

I Dome of Visions blev der serveret limonade, the, mezze og kousa mahshi. Habibi Street Cooking har tidligere serveret deres syriske specialiteter på Kødbyens Madmarked i København.

– Vi vil gerne have den hippe fyr fra Vesterbro til at komme ned og mødes over hummus med Osama eller Akhmed fra Homs, så folk kan se, at de faktisk har mange af de samme overvejelser i dagligdagen, siger Bjørn Bang Jakobsen (på billedet), der selv har været bosat i Libanon:

– I Libanon oplevede jeg, at mange af de syrere, der bor i Beirut, etablerer sig selv i landet gennem deres gastronomiske kunnen. Da jeg kom tilbage til Danmark og den danske debat, ville jeg gerne være med til at gøre danskere opmærksomme på den her kunnen og derigennem skabe interesse for Syrien, den syriske kultur og de unge syrere, som er i landet, slutter Bjørn Bang Jakobsen.

”Lad os mødes, Habibi” blev holdt i samarbejde mellem foreningen NASIM, Dome of Visions og Habibi Street Cooking. Overskuddet fra salg af mad og drikkevarer på dagen gik til flygtninge i teltlejren i Thisted.

habibi-13LR habibi-14LR habibi-15LRhabibi-11LR habibi-09LR habibi-10LR habibi-12LR

 

Fortællinger om flugten

Osama Alkanj og Abdulhalim Radwan Abdulkadeer er begge flygtet fra Syrien til Danmark. Ved arrangementet ”Lad os mødes, Habibi” formulerede de på et næsten fejlfrit dansk og med glimt i øjet en nærværende beretning om den virkelighed, der har sendt millioner af syrere på flugt. Med billeder og film fortalte de om livet i et land, der er plaget af en blodig borgerkrig – og om at komme til en ny kultur i et fredeligt land, hvor man kan have drømme om fremtiden.

habibi-16LR

Osama Alkanj er 18 år og kommer fra Homs i Syrien. Han har været i Danmark siden december 2014 og går lige nu på højskolen Snoghøj ved Fredericia.

– Hvis man ikke flygter fra Syrien, så dør man. Min bror blev skudt og tog til Libanon for at komme på hospitalet. Min far blev fængslet for fem år siden, og jeg ved ikke, hvor han er nu. Så nu er det kun min søster, min mor og mig. De er i Tyrkiet. Efter jeg så, hvad man oplever på vejen til Europa, ville jeg ikke lade min søster og mor opleve det også. Jeg var fjorten dage på havet, og jeg døde næsten på turen hertil. Jeg håber på, at min familie og jeg kan få en familiesammenføring. Det ville være det bedste, der kunne ske.

– Selvom rejsen var uhyggelig, har det har været en god oplevelse at komme til Danmark. Det er forskelligt fra Syrien, men man vænner sig hurtigt til det. Danmark er et godt sted med mange muligheder. Man kan studere og få et godt job. Men jeg har stadig en stor relation til Syrien, og jeg håber, at vi en dag kan komme til Syrien igen og se det uden krig.

habibi-17LR

Abdulhalim Radwan Abdulkadeer er 18 år og kommer fra Daraa i Syrien. Han har været i Danmark i 14 måneder og går lige nu på højskolen Snoghøj ved Fredericia.

– Når man bliver 18 år i Syrien, skal man i militæret. Jeg var 17, da jeg flygtede. Jeg ville ikke i militæret. Oprørerne, ISIS, dræber folk i militæret. Det var en lang tur herop gennem Syrien, Libanon, Algeriet og Libyen. Jeg blev kørt til Libyen af dem, der laver ballade i landet. Vi fik mange tæsk af dem. De kørte os ud til stranden, hvor vi sejlede fra. Vi var 56 mennesker i en meget lille båd. Der var mange børn og kvinder. Vi sejlede i 10 timer, og så gik motoren i båden i stykker. Heldigvis blev vi reddet af et italiensk skib, som sejlede os til Italien. Fra Italien tog jeg videre til Danmark.

– Jeg kom alene hertil og er stadig alene. Jeg har lige fået et brev fra udlændingestyrelsen. De har givet min familie opholdstilladelse i to år. Jeg tænker meget på min familie. De er lige nu spredt rundt i Libanon, Jordan og Syrien.

– Det har været en god oplevelse at komme hertil. Danskere er søde mod os, selvom vi er udlændinge. Det virker som om, at de gerne vil vise os, at Danmark er et godt land. For mig er Danmark meget anderledes. Men jeg er ved at vænne mig til dansk kultur, og nogle ting ligner også Syrien. I spiser mange kartofler. Det gør vi også i Syrien. De kristne i Syrien spiser også svinekød ligesom i Danmark, og mange i Syrien holder også jul. Men det jeg allerbedst kan lide ved Danmark er friheden og freden. At der er fred.

– Min drøm i fremtiden er at blive mekaniker – og så vil jeg gerne lære dansk perfekt. Jeg øver mig på mit værelse hele tiden og læser alting, jeg ser, på dansk. Mine venner siger til mig, om jeg aldrig skal holde en pause. Men nej, jeg skal bare lære dansk.

 

Tekst og interviews: Signe Mai Vilsbøll
Foto: Jonathan Kronborg Grevsen / Dome of Visions