Kvantefysik for børn og barnlige sjæle

stiften.dk  | AF: KIRSTINE LEFEVRE SCKERL  2011 2017

AARHUS: Børn og kvantefysik kan virke som to uforenelige størrelser. Ikke desto mindre gør en gruppe kunstnere og to kvantefysikere, professor Ulrik Lund Andersen og postdoc Ulrich Hoff fra DTU, forsøget i en ny børnebog.

“Finn Foton og kvantefysikken” udkommer 16. november. Den er udgivet af Dome of Visions, som udover at være en kreativ kuppel på havnen i Aarhus og udgiver bøger.

Det er første gang at nogle af kvantefysikkens helt centrale begreber forklares for gruppen syv år og op.

Bogen er den fjerde i rækken om komplicerede naturvidenskabelige emner. De tre forrige; “Fermats sidste sætning”, “Primtalstvillinger” og “Lys og mørke” handlede om avanceret matematik.

– Ideen til bogen blev til, fordi jeg i forbindelse med research til den forrige bog, ringede til Ulrik Lund Andersen og stillede et meget kompliceret matematisk spørgsmål. Jeg tror Ulrik blev noget paf over, at en kunstner stillede et sådan spørgsmål, så han spurgte mig, om vi ikke skulle lave en børnebog om kvantefysik. Det lød så tilpas skørt og ambitiøst, at jeg slog til, fortæller Jan Egesborg, der sammen med Johannes Töws og Pia Bertelsen har lavet bøgerne.

Læs indlæg.