KUNSTNEREN OG MØBELBYGGEREN, DER BLEV GARTNER

Interview med Maria Engholm.

DoV-JonathanGrevsen-MariaEngholm

Sanseuniverset i Dome of Visions skyldes i høj grad stedets huskunstner, Maria Engholm. Med ansvar for design og produktion af husets interiør og pleje af vores mange middelhavsplanter er Maria nemlig med til at skabe en helt særlig stemning, når man besøger domen. Maria har sine rødder i det kunstneriske miljø og er særligt interesseret i rum, møbler og kunst, som du kan se på mariaengholm.com

”Jeg har mine rødder i det kunstneriske miljø og er uddannet fra Danmarks Designskoles Møbel & Rum. Det er nok her, at min interesse for rum er startet. Mens jeg gik på skolen var jeg med til at starte kunstnerkollektivet Bureau Detours op. Det var her jeg mødte Benny Jepsen, den ene arkitekt på domen, og hvor jeg senere blev introduceret til den anden arkitekt Kristoffer Tejlgaard.

Jeg er meget tiltrukket af ideologien omkring projektet, og det er nok grunden til, at jeg er hoppet med. For en kunstner som mig er det et vildt spændende eventyr at være med i og blive en del af et crew med så forskellige mennesker. Hvem ville sige nej til at være med i sådan et fedt projekt som Dome of Visions. Det er på mange måder en gave at få lov at forme og påvirke byrummet og se, hvad det kan udvikle sig til.

DoV-NXT-materialer_9364-LR DoV-NXT-materialer_9368-LR

Mit kunstneriske arbejde med rummet og møblerne tager udgangspunkt i domens egentlige vision og værdisæt og bygger derfor på tanken om enkel konstruktion og bæredygtig brug af materialer. Møblerne produceres derfor af restmaterialer fra domens konstruktion, der egentlig skulle på forbrændingen. Materialet er kerto træ, som er en form for granfiner nærmest flettet og lagt i lag. Det giver styrke og stivhed, og gør husets konstruktion og møbler mere robuste. Tanken bag er at de forholder sig til rummet og har en klar sammenhæng til resten af husets æstetik. At genbruge materialer synes jeg,  vi kunne blive langt bedre til i vores hverdag i stedet for blot at smide det ud.

Alle vores møbler er tegnet og produceret i hånden. Inspirationen til møblernes udformning har jeg fundet i møbelklassikere, fx kalder jeg husets lænestole for ”Budget Børge”, da de er inspireret af den danske møbelsnedker Børge Mogensens spanske stol med de karakteristiske brede armlæn. Og så er jeg meget inspireret af den hollandske arkitekt og formgiver Gerrit Rietveld.

Udover form og materialer, tænker jeg også over selve funktionen. Og her er det vigtigt at tænke stemning, så domen hele tiden åbner sig, mens du bevæger dig rundt. Da vi lå på Krøyers Plads havde jeg fx indrettet ”kyssekrogen” med en træbænk omme bag huset med udsigt over Københavns vand. De små kroge og rum giver en særlig intim stemning, så man kan gemme sig lidt. Undervejs i udviklingsforløbet havde jeg derfor også kontakt med Martin Manthorpe fra NCC omkring selve husets funktion: Hvad skal Dome of Visions kunne rumme, hvor mange mennesker og hvilke arrangementer osv., så jeg kunne tænke funktion, design, form og stemning sammen.

DoV-NXT-materialer_9375-LR DoV-NXT-materialer_9401-LR

Rummet har en stor virkning på os.Vi arbejder med et besynderligt rum mellem ude og inde, det tredje rum,  og derfor er mine møbler til huset præget af at være både robuste, enkle og hyggelige. Lænestolene står rå og ubehandlede og er både funktionelle og understøtter en hjemlig atmosfære. Den smittende stemning mærker jeg også, når jeg går rundt herinde. Det er sjovt at opleve den magi, der opstår, når folk får øje på domen og træder herind. Domen er et nyt rum i rummet, der stimulerer nysgerrigheden. Man tiltrækkes og fascineres, og så kommer alle spørgsmålene. Dome of Visions indbyder til drømme og leg – og inspirerer til at tænke anderledes.

Også planterne er en vigtig del af stemningen og rummet herinde. De pirrer vores sanser – vi kan dufte dem, smage dem, se dem og føle dem. Ja, indimellem kan vi høre dem. Og så er de med til at skabe forandring hele året alt efter årstid, hvilket også påvirker lyden. De små buske og høje eukalyptustræer gør akustikken langt bedre, end hvis her kun stod et træhus. Det er også mit job at passe planterne herinde, selv om det er utroligt udfordrende med det danske klima og den varme sommer, vi lige har haft. Det har krævet meget arbejde at forstå planternes behov og skabe det rette middelhavsklima, som de kræver. Men vi mangler stadig lidt endnu.

I kraft af husets rige sanserum bidrager Dome of Visions med noget nyt til borgerne, byen og pladsen. Lige pludselig ved alle, hvad Søren Kierkegaards Plads er. Eksperimentets midlertidige og uventede beliggenhed minder mig meget om stemningen i Berlin, hvor man kan finde stor inspiration i byens rum. Her overraskes man af det uventede og skæve ved hvert gadehjørne. Jeg kan godt lide, når byrum er sat til diskussion. Fx hvem bestemmer, om en parkeringsplads er til en bil eller en parkeret have? Hvis man bare betaler parkeringsbilletten for at holde der. Og jeg tror netop, at de små mellemrum i byen og borgernes diskussion af, hvad rummet skal bruges til, kan være vejen frem, når vi skal udvikle vores byer. Borgerne skal være medskabere, når byen debatteres og udvikles, for hvis man vil, så har man faktisk selv muligheden for at være medbestemmende. Ikke alt skal planlægges ned til mindste detalje, hvis du spørger mig. Vi skal i stedet lade mellemrummene være åbne for det uventede og for midlertidige konstruktioner. Lidt ligesom Dome of Visions.”

DoV-NXT-materialer_9414-LR DoV-NXT-materialer_9412-LRDoV-NXT-materialer_9410-LR

Tekst: Luna Signe Hørdum Nielsen
Portrætfoto: Jonathan Kronborg Grevsen
Materialefoto: Stine Skøtt Olesen