København og Aarhus kan spille de afgørende roller

Borgmesteren i Aarhus, Jacob Bundsgaard (S), taler med en vis vægt, når emnet er byudvikling og æstetik. Han skønner, at der er byggerier til en værdi af 40 milliarder kroner enten i gang eller planlagt i Danmarks næststørste by!

Og netop ”Byudvikling og Æstetik” var emnet, da NCC og Dome of Visions 1. oktober 2013 inviterede til debat i domen.

Jacob Bundsgaards meddebattør var den internationalt anerkendte arkitekt og byudvikler, Andrew Todd, der med base i Paris og forankret i netværket Theatrum Mundi sætter markante aftryk på den verdensomspændende diskussion om bl.a. byudvikling, æstetik og bæredygtighed.

Domen 01-10-2013 030

Momentum nu

-Aarhus har, hvad byggeri angår, lige nu et momentum, som vi næppe får igen de første mange år, siger Jacob Bundsgaard.

-Det stiller krav til os som politikere og planlæggere. Selv om vi står midt i en udvikling, som forløber hurtigere end vi havde troet, skal vi sørge for at efterlade nogle åbninger, så politikere og byplanlæggere efter os får noget at videreudvikle fra. Vi skal altid huske på, at den viden, vi i dag træffer beslutningerne på, ændrer sig.

-Aarhus og måske især havnen i Aarhus er i dag et af de travleste områder i Danmark, hvis vi taler byggeri. Vi har hele vejen igennem bestræbt os på at tænke bæredygtigt. Og den oprindelige idé omkring bæredygtighed har vi fastholdt, uanset hvilket projekt vi taler om, konstaterer Jacob Bundsgaard og minder om, at ideen om bæredygtighed i Aarhus faktisk er 15 år gammel.

I alles smag?

Byudvikling bliver påvirket af vidt forskellige kræfter, og Andrew Todd er som iagttager af byudvikling i vidt forskellige kulturer skeptisk overfor de kræfter, der især fokuserer på markedsføring og PR.

-Det er ikke nødvendigvis et sundhedstegn, at en byudvikling skal markedsføres, og som jeg ser det, mangler der et væsentligt aspekt i hele diskussionen om byudvikling og bæredygtighed. Hvis bygninger, omgivelser, installationer er smukke, bliver de næsten af sig selv mere bæredygtige, fordi man så ønsker at beskytte og vedligeholde det, man synes godt om, siger Andrew Todd.

Prioriteringer

-Jeg besøger ganske mange byer i hele verden, og ser du på byer som Shanghai, Liverpool og Rotterdam, ligner de efterhånden hinanden, og hvad der måske er allervigtigst: De forsøger at appellere til den samme gruppe mennesker.

Man skal derfor gøre sig klart, at en byudvikling, som prioriterer både æstetik og bæredygtighed, har størst chance for at lykkes, hvis den udspringer af store, lokale eller regionale initiativer. Staten som sådan har indtil nu vist sig ikke at være i stand til at gå forrest i dén udvikling. Derfor skal byer som Aarhus og København være bevidste om, at de kan komme til at spille helt afgørende roller, hvis de prioriterer æstetik og bæredygtighed, når byen skal udvikles. Politikerne i de to byer skal udfordre sig selv noget mere og være mere eksperimenterende. Men politikere og andre skal huske på, at man undervejs skal forklare sig. Folk skal kunne forstå, hvad der foregår. Den kraft, der opstår, når folk føler ejerskab til et projekt i fx Aarhus, er uvurderlig.

Omvendt ser man flere steder i verden, at gigantiske projekter på fx infrastrukturområdet, nærmest hvide elefanter, slet ikke falder i brugerens smag, og det skader byen, byudviklingen og hele den organisme, som en by også er.. Jeg bor i Paris. Byen er ved at udvikle sig til et museum, hævder Andrew Todd.

Voks eller dø

-Næsten pr. definition er det sådan med byer, at enten vokser de – eller dør. Ikke bare hvad befolkningstal og økonomisk vækst angår. Byens muligheder for at udvikle sig afhænger selvfølgelig af, at den netop udvikler sig. Se på Paris, Manhattan, Barcelona. Og Paris minder mig mere og mere om et museum. Men alle tre byer er kendetegnet ved, at de måske er blevet udviklet lidt for perfekt. Er man med til at udvikle byer, skal man altid huske, at der er tale om en proces, hvor liv og udvikling går hånd i hånd med det at skabe noget nyt og provokerende. Eller bruge noget eksisterende på en uventet måde, som Andrew Todd udtrykker det.

Tiltrækningskraft

Aarhus er bevidst om, at æstetik i byudviklingen kan være en faktor, når det gælder om at fastholde og tiltrække en stor og vigtig talentmasse i byen.

-Jeg lægger jo mærke til, at æstetiske løsninger og tilgange også er noget, der trækker kapital til byen. Æstetik er for mig smukke bygninger i en godt planlagt by. Men æstetik betyder også, at byen simpelthen fremstår som et sted, hvor du ønsker at opholde dig. Aarhus vokser. Indbyggertallet stiger med et par procent hvert år, og hvis den vækst skal blive ved med at give mening, må vi være dygtige nok til hele tiden at udvikle byen og i visse tilfælde gentænke den. Arkitektur og æstetik kommer i den forbindelse til at spille de afgørende roller, skønner Jacob Bundsgaard.

Byens størrelse

-Vi har faktisk spurgt aarhusianere om, hvad de finder attraktivt ved byen lige nu. Der bor 420.000 mennesker i Aarhus, og de værdsætter byens størrelse. Ikke at den er lille, slet ikke, men at størrelsen gør, at man kan følge med i, hvad vi som bystyre foretager os. Hvad prioriterer vi? Og det vi bliver rost for er, at vi gør en indsats for at få forskellige sektorer til at arbejde sammen på tværs. Vi prioriterer fx fødevaresikkerhed, velfærdsteknologi og arkitektur. Den store udfordring er, at få prioriteringerne til at gå op i en højere enhed, indrømmer Jacob Bundsgaard.

Universitetsby

-Aarhus er karakteriseret ved at være en universitetsby med 50.000 studerende. Folk fra hele Jylland flytter til Aarhus i en kortere eller længere periode for at studere. Når de har deres eksamen, flytter mange til København. Det udfordrer os selvfølgelig. Derfor gør vi helt bevidst meget ud af at udvikle byen, så den fremstår som et nytænkende sted, hvor vi tager æstetik og bæredygtighed alvorligt. Vi er overbeviste om, at store danske virksomheder analyserer på de forhold, inden de beslutter sig for at blive, hvor de er, eller flytte til Aarhus, siger Jacob Bundsgaard.

Domen 01-10-2013 029

Uspolerede områder

De senere år har Aarhus markeret sig med stor styrke, når det drejer sig om at udvikle en moderne by på en måde, der appellerer bredt uden at blive tandløs.

Fx hele projektet omkring Godsbanen, hvor aktører indenfor et meget bredt spektrum (scenekunst, litteratur, billedkunst) har etableret sig, stimulerer hele byen.

Og den nye bydel, Aarhus Ø, ændrer havnen radikalt, så den om få år er et område med mange forskellige former for (by)liv. Ungdomsboliger, vidensinstitutioner, domiciler, lejligheder i forskellige prisklasser og forstærket samspil mellem vand og fritidsaktiviteter er på vej.

Stadsarkitekten i Aarhus, Stephen Willacy, siger, at både Aarhus Ø og området ved Godsbanen er karakteriseret ved at de i meget lang tid har været uspolerede områder. Men sådan fortsætter det næppe, vurderer han.

-Det at kvarterer, som er en lille smule rå og tiltrækker mange kreative kræfter, skal vi holde øje med. Aarhus Ø er stadigvæk rå, men området bliver jo mere og mere ”clean”, og hvad sker der så med dette fantastiske område? På samme måde kan jeg være lidt nervøs for, at Godsbanen bliver omklamret. Godsbanen skal spille en stor rolle, når Aarhus i 2017 er Kulturby. Kommer det til at skade det kreative miljø omkring Godsbanen, og kan man gøre noget for at understøtte de oprindelige tanker omkring Godsbanen, spørger Stephen Willacy?

TEKST: SØREN EGERT
FOTO: NCC & NXT