Panorama KULTURGUIDEN
Tirsdag åbner den bæredygtige kulturkuppel, der frem til år 2018 vil fylde havnens Pier 2. Dome of Visions kunstneriske leder, Gry Worre Hallberg, kalder selv projektet for “byens nye forsamlingshus”, og den kommende tid vil kuplen fyldes af musik, kunst, performance, litteratur – og alt hvad kulturhjertet ellers begærer. Til åbningsfesten kan du blandt andet glæde dig til reggae-funk fra Total Hip Replacement og mellemøstlige, elektroniske rytmer fra duoen YASMIN.