Ikke to henvendelser er ens…

 

–Noget af det mest interessante ved jobbet som kuratorisk assistent i Dome of Visions er, at jeg arbejder med så mange forskellige mennesker – arrangører, kunstnere, håndværkere etc. Det at få et samarbejde til at fungere er en meget inspirerende del af mit job, siger Cecilie Julie Skov, 22 år og siden slutningen af januar kuratorisk assistent i Dome of Visions. Hun læser Informationsvidenskab på Aarhus Universitet, og fra hjemmet i Viby J cykler hun til de ofte ret uforudsigelige arbejdsdage i domen.

P1000877

Unikt sted
–Personligt er jeg ret optaget af, at min arbejdsplads på havnen adskiller sig meget fra stort set alle andre steder i Aarhus. Bygningen i sig selv gør jo en kæmpe forskel, men også det, at vidt forskellige typer kommer forbi. De lokale, de studerende, turister, andre nysgerrige og folk, der måske lige vil finde ud af, om de kan bruge domen til et eller andet, siger Cecilie Julie Skov.

I sit kuratoriske arbejde forsøger hun ikke at ha´ en bestemt procedure for, hvordan hver enkelt opgave kan løses.

–Jeg gør meget ud af lytte til, hvad hver enkelt henvendelse dybest set drejer sig om. Når det er på plads, tilrettelægger vi så et forløb, der kører frem til og med arrangementet i domen. Vi har hele tiden mange aktiviteter på vej til Dome of Visions. Personligt kunne jeg godt tænke mig, at vi fik lidt mere performancekunst til huset, siger hun.

 

TEKST: SØREN EGERT
FOTO: LUNA SIGNE HØRDUM