Hvordan skaber vi et vibrerende liv i byens mellemrum?

Det er ikke kun bygningerne, der skaber liv. Det, der er mellem bygningerne ,og det, vi kalder byrum og byliv, tilfører også liv til vores byer. Arkitekter som bl.a. Jan Gehl har i høj grad fokus på spørgsmålet, og man kan få værdifulde svar ved at forskellige fagligheder bliver bragt i spil, gerne i et tværfagligt miks. Som samlingssted og kreativ base for nytænkning placerer Dome of Visions sig som en bygning, der nærmest er skabt til at huse forelæsningsrækker, temadage, akademi-forløb og meget andet.

De første arrangementer af den karakter blev afviklet i Dome of Visions unikke rum, mens den stod på en byggeplads på Christianshavn, tæt på den såkaldte papir-ø, som lige nu bliver både gentænkt og nytænkt.

Dome of Visions gik således sammen med det internationale byudviklingsfora Theatrum Mundi, der i høj grad er centreret omkring filosof og sociolog Richard Sennett, og indbød en broget flok studerende fra bl.a. kunstskolerne (herunder musik, dans, film og performance), arkitekter, teknologer, etnografer, ingeniører og entreprenører på en seks dage lang Ideas Camp for at undersøge spørgsmålet om, hvordan et vibrerende liv skabes i byens mellemrum. Eksperimentet blev bl.a. faciliteret af den Parisbaserede Andrew Todd (læs hans reflektioner) og med en række forskellige internationale oplægsholdere, der gennemførte daglige ’master classes’ for de studerende.

Læs mere her: Byens mellemrum // Spaces-in-Between

Vi fortsatte dialogen omkring temaet, da Dome of Visions i sommeren 2013 flyttede til Aarhus havn.

I uge 33 gentænkte studerende Aarhus Ø på en Rethink Camp i domen. De arbejdede med et konkret udbud for Bassin 7.

Læs mere her: Rethink

Og i dagene fra 2. til 6. marts 2015 var der Vinterakademi i Dome of Visions. Bæredygtig renovering og transformation var det gennemgående tema for 35 studerende fra vidt forskellige studieretninger. Undervejs i forløbet besøgte uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R) Vinterakademiet, hvor et af de gennemgående træk i øvrigt var tværfaglighed.

Læs mere her:

PLAY CITY // SPACES-IN-BETWEEN from DOME OF VISIONS on Vimeo.