Grimme og gamle grøntsager får nyt liv på grillen, og friske marinader runder det hele af

To af værterne i Dome of Visions, Siri Robinson og Cecilie Julie Skov, inviterede tirsdag 26. juni til noget nær en hyldest af de grøntsager, der altid hober sig op i køleskabet.

Ville man være med, skulle man blot møde op i domen og medbringe et udvalg af de grimme og gamle grøntsager, skrælle og snitte dem og så ellers marinere det hele, inden grillen forvandler noget kedeligt grønt til spændstige og yderst spiselige delikatesser.

Siri Robinson, smagsbevidst madformidler, siger dagen derpå, at søde kartofler, squash og auberginer fyldte meget i de poser, deltagerne medbragte.

–Cecilie og jeg vil gerne vise, at bæredygtige fællesskaber har så meget forskelligt at byde på, fx at man kan være sammen om at bruge nogle fødevarer, som måske i virkeligheden var på vej i skraldespanden, siger Siri Robinson.

Her får du opskriften på en marinade, der løfter de fleste grøntsager:
Sesamolie, soya, ingefær, lime og en lille smule olivenolie.

Velbekomme.

TEKST: SØREN EGERT
FOTO: KIO JØRGENSEN NG OG CECILIE JULIE SKOV