Frost og forårstegn

Planterne i domen vidner om forårets snarlige ankomst. Trods frost, sne og kulde spirer planterne på livet løs under klimaskærmen, og så føles foråret ikke nær så langt væk. Under domens klimaskærm skabes det tredje rum, og i dette rum forstærkes de fire årstider. Klimaet i det tredje rum afspejler temperaturen udenfor, men da klimaskærmen skaber drivhuslignede tilstande,  kommer foråret og sommeren hurtigt snigende. Foråret kommer tidligere og sommeren varer længere i Dome of Visions.

Denne føljeton viser de første forårstegn i domen, og billederne er taget 3. februar 2018.

Tekst og foto: Cecilie Julie Skov / Dome of Visions