Fremtidens bæredygtige by til debat – drevet af developere eller af interesserede borgere?

”Det er vigtigt og spændende, at man får lov at være med i en debat, som inddrager flere synspunkter men i bund og grund omhandler det samme: Hvordan vi er her på en ordentlig måde, både i morgen, men også om 100 år” – Anders Sørensen, leder af Reden Aarhus.

Deltagerne fik, som ovenstående citat vidner om, mange spændende perspektiver på bæredygtig byudvikling da ’Forsamlingshus om fremtidens bæredygtige by’ løb af stablen i Dome of Visions. Dansk Arkitektur Center stod bag initiativet, hvor man kunne nyde et lækkert måltid bestående af lokale råvarer, samt lytte til og deltage i debatten om, hvordan vi i fremtiden kan skabe en by, som både er sund, sjov og ikke mindst bæredygtig at leve i. FNs verdensmål, fremtiden for den okkergule pletvingede sommerfugl og højhuse i træ var blot nogle af de emner, som blev debatteret i løbet af de timer, som arrangementet varede. Der var rigeligt med stof til eftertanke, og ikke mindst blev der delt en masse spændende visioner omkring fremtidens bæredygtige by.

Du kan her læse om fire af debattørernes personlige visioner for fremtidens bæredygtige by og om hvilke nye perspektiver på deres visioner, de fik i forbindelse med arrangementet.

Vi skal kunne uddanne os på tværs af systemer

Lene Tanggaard Pedersen, professor, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet:

Min vision for fremtidens bæredygtige by er præget af min faglige baggrund og interesse for uddannelsesområdet. Ideelt set er min vision således, at folk får den uddannelse, de har aller mest brug for, og som de har mest lyst til at tage. Samtidig er min vision også, at vi får et uddannelsessystem, hvor der er mulighed for at flytte sig lidt mere på tværs af uddannelser. Dette på en måde så man for eksempel kan gå fra erhvervsuddannelserne til universitetet eller omvendt, og at det ville være mere naturligt. Samtidig skulle der også være flere partnerskaber de forskellige uddannelsesinstitutioner imellem.

I forhold til selve arrangementet i da, er der så noge,t du har oplevet eller hør,t som du finder inspirerende i forhold til din vision?

Selve forsamlingshuskonceptet, som jo egentlig er en gammel dansk tradition, bliver fornyet til det her arrangement. Det er i et nyt format, men alligevel er der noget genkendeligt. Det kan man faktisk bruge i forhold til uddannelse, fordi uddannelse handler om oplysning, og oplyste det bliver vi i en sammenhæng som denne. Jeg lytter for eksempel til nogle perspektiver fra arkitekter, som jeg normalt måske ikke lige ville interessere mig for. Jeg bliver nysgerrig på, hvad de fortæller og får lyst til at finde ud af mere om det. Og så synes jeg, perspektivet omkring hvad en by som Aarhus egentlig kan, er interessant. Hvis Aarhus er kendt for noget, så er det selvfølgelig vores universitet, men der er jo også kaospiloterne, som er meget eksperimenterende og gad vide, om man kunne forestille sig lignende eksperimenter i andre uddannelsessammenhænge – det tror jeg godt man kunne. Det ville være stærkt, synes jeg.

I fremtidens by skal der være plads til alle

Anders Sørensen, leder af Reden i Aarhus:

Med udgangspunkt i det virke jeg er i, som er det sociale felt, synes jeg, det er vigtigt, at der skal være plads til alle i en by. Også selv om byen vokser, og det er stærke kræfter, der får byen til at vokse, så er man nået langt, hvis man i udviklingen kan forene både de stærke og svage kræfter. Med sådan en udvikling som for eksempel Aarhus er i, ville det være ærgerligt, hvis udviklingen var på bekostning af nogen. Der er eksempler her i Aarhus på, at det godt kan lade sig gøre at udvikle områder og samtidig tage hensyn til udsatte grupper, som findes i disse områder.

Nu bygger man for eksempel et nyt hovedkontor på Sydhavnen til Danske Bank. Banken har faktisk lagt flere 100.000 kroner i den midlertidige byggeproces og etableret nogle helle-steder til hjemløse og udsatte, fordi de netop bygger på et sted, hvor den målgruppe var til stede. De har også forpligtet sig på – ikke bare i fasen, hvor der bygges, men også, når byggeriet er færdigt – forsat at tage hensyn til de udsatte og stadig lade dem være en del af bybilledet. Det synes jeg jo er nogle flotte nye tegn i en byudvikling. Så hatten af for Aarhus på den.

Har du fået nogle nye inputs i dag som kan supplere din vision?

Det er meget spændende, når mange forskellige mødes til sådan et arrangement. Det er måske dér, vi skal være bedre til ikke at lade eksperter snakke med eksperter og fagfolk snakke med fagfolk, men netop skabe de her platforme – også i byudvikling og store tiltag. Mange tror ’jamen det er ikke mig vedkommende, det er alle de andre, der skal tage stilling, når det er så stort og fint’, men jeg synes, sådan et foretagende som det her plus mange andre netop gør, at hverdagsmennesket i Aarhus får lov til at sætte sig ned og diskutere noget af det, der er vigtigt for os.

Bæredygtighed kræver en mental forandringsparathed

Rasmus Kastrup Brorly, oplevelsesdesigner hos GivRum:

Jeg har virkelig fået sat mange tanker i gang i dag. Der er så meget snak om de tekniske forhold omkring bæredygtighed, fx at bygge i træ og alle mulige andre fancy ting, som arkitekterne  ved noget om. For mig handler det mere om en mental ændring. Mange taler om, hvor godt og bæredygtigt det er med bofællesskaber, men de vil stadigvæk have 150 kvadratmeter til dem selv. Det kræver en mental ændring i forhold til at vi accepterer, at vi bliver flere og flere mennesker, og vi derfor skal dele mere. Min vision for fremtidens bæredygtige by er derfor, at folk bryder med vanetænkningen om, at det, de har i dag, er det, de skal blive ved med at have.

Var der nogle perspektiver som blev præsenteret i dag, du fandt særligt inspirerende?

En af debattørerne omtalte den okkergule pletvingede sommerfugl som en udsat borger. Det synes jeg var en fed indramning af, at vi taler så meget om udsatte mennesker men glemmer at tænke på, at byen også er et levested for dyr og planter, hvilket vi også skal have øje for, når vi taler om fremtidens by.

Et fælles drive gør forskellen i byudvikling

Rasmus Astrup, arkitekt og projektdirektør, SLA:

Min vision for fremtidens bæredygtige by bygger på, at byudvikling må ske på baggrund af et samarbejde mellem en masse forskellige kompetencer. Man kan kun skabe en bæredygtig by ved at tale sammen, lytte til forskellige typologier og lære af hinanden. Det synes jeg, vi har gjort i dag ved at sidde herinde. Jeg synes samtidig også, der er et skisma i at vi sidder her i dag, i en ekstremt bæredygtig dome omgivet af en masse borgerdrevne initiativer, når man netop tænker på den fremtid, der skal være på Pier 2. En fremtid som er meget developer-drevet. Den dialog om nye tiltag i byudvikling, vi har haft i dag, kan derfor være svær at se implementeret i den fysiske fremtid med de planer, der er lagt for området.

Hvad fandt du inspirerende ved debatten i dag om fremtidens bæredygtige by?

Noget, der særligt inspirerede mig, var det drive, som ligger i folks eget virke og lyst til at gøre en forskel med naturen som middel og mål. Man kan simpelthen mærke, at det betyder noget for os mennesker at have med naturen at gøre. Vi alle har en holdning, man kan sige naturen er et fællesskab. Det synes jeg fremgik af diskussionen i dag.  Man kan stille mange krav til politikere, arkitekter og designere, men i virkeligheden er fundamentet, at vi som mennesker har et tilhørsforhold til det, vi taler om. Derfor kommer der sådan nogle gode diskussioner og så heftig debat i dag. Vi har et tilhørsforhold til naturen – der er en skaberkraft, vil jeg faktisk sige – og den skaberkraft synes jeg, man særligt kan mærke bliver understøttet i Dome of Visions. Både i kraft af den fysiske ramme, bygningen skaber, og generelt som bæredygtigt initiativ.

TEKST OG FOTO: SILJE MARIE SCHJØDT / DOME OF VISIONS