Fra marsmænd til psykofarmaka


I 2017 er Aarhus Europæisk Kulturhovedstad, og Århundredets Festival er i marts 2017 en af årets tolv udvalgte fuldmånebegivenheder. Over 17 dage er det fokus på Europa 1950-2000, og i november 2017 rundes kulturhovedstadsåret af med en festival om nutid og fremtid.

Weekenden byder i denne forbindelse på månelanding, marsmænd og euforiserende stoffer gennem tiden, når Folkeuniversitetet afholder Århundredets Festival fra 3.-12. marts.

METEORITTER, MÅNELANDING OG MARSMÆND
Op gennem 50’erne og 60’erne steg interessen for det ydre rum markant. Hvad kunne disse meteoritter, der faldt og falder ned i folks baghaver fortælle om verdensrummet? UFO-foreninger blev oprettet og der blev foretaget og indmeldt et hav af UFO-observationer som på mange måder var udtryk for en blanding af fascination og frygt for liv andre steder end på Jorden.

I samme ombæring så man også en stigende interesse i populærkulturen for at forvalte denne fascination af det uvisse. Især filmmediet gjorde sit for at portrættere nye verdener og væsener, der på mange måder også var allegorier for politiske og samfundsmæssige skræmmebilleder, som eksempelvis kommunisten, senere hen atomkrig og sexsygdomme og i dag med posthumane og klimakritiske perspektiver.

Seniorforsker ved det Teknisk-Naturvidenskabelige fakultet på Aalborg Universitet og langvarigt medlem af Skandinavisk Ufo Information, Toke Haunstrup, fortæller om egne erfaringer med folks konkrete oplevelser og observationer med et sociologisk og kulturanalytisk udgangspunkt.
Ph.d. og ekstern lektor i litteraturhistorie ved Aarhus Universitet, Poul Bjerregaard, giver et indblik populærkulturens forvaltning af det ydre rum med fokus på film og litteratur.
Geolog Henning Haack gør os klogere på, hvad det egentlig betyder, når der lander en meteorit i vores baghave. Hvor kommer de fra, hvorfor kommer de, og hvad fortæller det om vores eksistens på Jorden?

Hvornår: søndag den 5. marts kl. 16-18 i Dome of Visions
Arrangør: Århundredets Festival  https://www.facebook.com/aarhundredets/
Læs mere: https://www.facebook.com/events/1791490957779722/

 

TIDSREJSE MED EUFORISERENDE STOFFER
Århundredets Festival sætter i 2017 fokus på perioden 1950-2000 og drager paralleller og historieforståelse frem til i dag. Søndag aften sætter vi fokus på den historiske udvikling og tidernes forandrede holdninger til og brug af (hårde) stoffer samt psykofarmaka.

Kom med på en rejse, der starter i 50’ernes voksende udvalg af euforiserende stoffer. Vi hører om det stigende ønske om behovet for lovgivning for at styre forbrug, og tiderne tager os med fra hippiernes hamp over hårdere stoffer som LSD, ecstasy og metamfetamin. Rejsen tager os også forbi medicinsk optimering af vores krop og sind i en nutid og fremtid, hvor salget af bl.a. lykkepiller er stigende.

I et sanseligt univers bevæger vi os gennem den historiske udvikling og tidernes forandrede holdninger til stoffer og psykofarmaka. Som stedkendte værter vil lektor i psykiatrihistorie Jesper Vaczy Kragh og professor i socialvidenskabelig rusmiddelforskning Torsten Kolind tage os med i historien.

Gennem seks speedforedrag om stoffer og medicinske behandlinger – ét for hvert årti fra 50’erne til 00’erne – bliver vi klogere på både fortidens, nutidens og fremtidens brug og forbrug af euforiserende stoffer og medicin.

Hvornår: søndag den 5. marts kl. 19-21 i Dome of Visions

Arrangør: Århundredets Festival  https://www.facebook.com/aarhundredets/
Læs mere: https://www.facebook.com/events/1470018239689526/