Fem dage med bæredygtig renovering – og et muligt opgør med silotankegangen

Vinterakademi 2015
Måske er det byggeriets fortrop, der befolker Vinterakademiet, siger Martin Manthorpe fra NCC

DoV-VA-SMV_6994LR

35 studerende fra meget forskellige uddannelsessteder deltager frem til 6. marts i Vinterakademiet i Dome of Visions. Overskriften på deres ugelange arbejde er ”Bæredygtig renovering og transformation”, og gruppevis skal de studerende nå frem til en form for enighed i forhold til tre konkrete cases:

  • Vasbygade 10, 2450 København SV.
  • Kødbyen, den grå, Vesterbro.
  • Gammel Dok (DAC) og Arkitekternes Hus, Strandgade 27, 1401 København.

Eller som der står i opgaveformuleringen: ”Formålet med casearbejdet er at udvikle et scenarie til en bæredygtig udvikling af en bygning eller et byrum,

Bag Vinterakademiet står NCC, Vera Noldus fra virksomheden NoldusBendtsen og den grønne tænketank CONCITO. Synnøve Kjærland, projektleder i Concito har været med i hele det forberedende arbejde og deltager selv aktivt i akademiet.

 

Arbejde på tværs
-Vi går ind i Vinterakademiet, fordi vi arbejder med klimapolitik og grøn omstilling, og her spiller byer og bygninger en stor rolle. Vi tror på, at dét at mødes på tværs af faglige kompetencer giver resultater. Alene det at diskutere på tværs har stor værdi. Når man deltager på Vinterakademiet, består udfordringen i at lytte og i at være åben. Og så skal man udfordre det, man tror, man ved, siger Synnøve Kjærland fra Concito.

-Helt overordnet i forhold til klimaudfordringer og bæredygtighed kan vi jo se, at der er alt for meget silotænkning, når løsninger skal på bordet. Jeg håber Vinterakademiet lærer jer, at det er processen, der er vigtig, når gode resultater skal skabes, siger Synnøve Kjærland.

DoV-NXT-VAkickof23022015_6506-LR

Et eksperiment
NCC er drivkraften bag Vinterakademiet, og dét at operere med et eller flere tilbagevendende akademier kan bestemt komme på tale, lyder det fra Martin Manthorpe, direktør for strategi og forretningsudvikling i NCC.

-Vi har forberedt os på akademiet i ni måneder, og dét arbejde afspejler meget godt det ambitionsniveau, vi har for akademiet. Men først og fremmest er dether et eksperiment, og når man går i gang med eksperimenter, skal man jo være forberedt på, at ikke alt går som forventet. Netop fordi arrangørerne af Vinterakademiet har vidt forskellige kompetencer, håber jeg, denne forskellighed kan blive styrken i vores fælles arbejde, siger Martin Manthorpe.

DoV-NXT-VAkickof23022015-_6589-LR

En fortrop
Han lægger vægt på, at vidt forskellige studieretninger og uddannelsessteder er repræsenteret hos de 35 deltagere, og han opfordrer de studerende til at gå nysgerrigt til Vinterakademiet.

-Jeg tror på, at jo mere man giver og investerer, jo mere får man ud af sit arbejde.

I skal se jer selv som en del af en vision om nye måder at arbejde sammen på. Helst på tværs af faggrænser og indarbejdede rutiner. I udgør en fortrop, der skal få NCC, branchen og byen til at ændre sig. Det gælder indenfor økonomiske, miljømæssige og sociale målsætninger, siger Martin Manthorpe.

-Jeg håber, de studerende undervejs tænker over, at der findes et utal af synsvinkler på bæredygtighed, fx sociale, økonomiske og miljømæssige. Måske man kan finde en fællesnævner.

Vinterakademiet slutter med, at de studerende – helt bevidst old school – præsenterer deres forslag på plancher!

TEKST: SØREN EGERT
FOTO: SIGNE MAI VILSBØLL & STINE SKØTT OLESEN