Loading Events

« All Events

  • This event has passed.

WUNDERGRUND 2014: Knud Viktor, Mads Emil og hommage til Xenakis

31/10/2014 @ 20:00 - 23:55

DKKR80

Med udsigt til stjernehimlen i bygningskonstruktionen Dome of Visions byder Wundergrund på den sidste efterårsaften på et særligt program med nogle vidt forskellige pionerer inde for den elektroniske musik.

I samarbejde med forfatteren Morten Søndergaard præsenteres for første gang på dansk grund siden 1993 den oversete, danske lyd- og videokunstner Knud Viktor, som igennem sit liv har arbejdet med, hvad han selv kaldte for ‘lydbilleder’. Wundergrund Festival har i denne anledning fået digitaliseret det audiovisuelle værk ’Akvarel’ fra 1970, som er en flot sort/hvid film med formationer og mørkt vand i bevægelse. En uopdaget klassiker i den danske eksperimentalfilmshistorie.

Herefter overlades lydanlægget til en anden pioner. Komponisten, pianisten og performeren Reinhold Friedl ­­- kendt fra det velrenommerede, tyske Zeitkratzer Ensemble, der bl.a har samarbejdet med Lou Reed – vil som en hyldest til den græsk/franske avantgarde komponist Iannis Xenakis fremføre en fortolkning af hans værk ’La Légende d’Eer’ fra 1978, som er komponeret for et 8 kanalers højtalersystem. Reinhold Friedl har som den første nogensinde fået tilladelse af Iannis Xenakis’ datter til at bruge materialet, og værket tager udgangspunkt i myten om Eer – beskrevet i Platons ’Staten’ – hvor soldaten Eer dør på slagmarken, men vågner ti dage efter på ligbålet og kan berette om sin tid i dødsriget. Et legendarisk værk fra Xenakis hånd, som denne aften kan opleves i et avanceret surroundopsætning i Dome of Visions cirkelformede bygningskonstruktion.

Aftenen rundes af med den yngre danske elektroniske musiker Mads Emil Nielsen – bedst kendt som en del af den elektroniske duo Graf, men har derudover arbejdet solo både inden for video-, lyd- og installationskunst – som med sit performance vil kaste samtidens lys over den ældre elektroniske musiks historie.

Details

Date:
31/10/2014
Time:
20:00 - 23:55
Cost:
DKKR80
Event Categories:
,

Venue

Dome of Visions, Søren Kierksgaards Plads
Søren Kierkegaards Plads
København K, 1016 Denmark
+ Google Map

Organizer

Jan Strickeer
Email:
jan.stricker@gmail.com
%d bloggers like this: