Loading Events

« All Events

Tango i domen

July 22 @ 14:00 - 18:00

Tango Århus inviterer alle indenfor i domen til en gratis introduktion til argentinsk tango i samarbejde med Jens Christian Ravn, tangounderviser og DJ.

Den argentiske tango er et passioneret og sanseligt møde mellem mennesker på tværs af køn, alder, race og sprog. Det er en pardans, hvor bevægelse, musik og poesi går op i en højere enhed gennem det ordløse samarbejde. Tango er balancen mellem kontrollerede trin og improvisation, der gør dansen til en både sjov og inderlig oplevelse.

Argentisk tango danses i det meste af verden, både under glimtende lysekroner og åben himmel. Og nu også i domen, hvor du kan være med til en introduktionstime efterfulgt af en traditionel tango salon. Vi danser på et underlag af trægulv og asfalt, og alle er velkomne med eller uden partner.

PROGRAM:

Fredag d. 13. Juli

19:00 – 20:00 Intro for nybegyndere

20:00 – 23:00 Milonga, traditionel tango salon med ny og gammel tangomusik

Søndag d. 22. Juli:

14:00 – 15:00 Intro for nybegyndere

15:00 – 18:00 Milonga, traditionel tango salon med ny og gammel tangomusik

Dørene åbnes et kvarter før.

Vision for bæredygtige fremtider: I dansen eksperimenterer og leger vi med kroppens muligheder og musikalske udtryk . Det skaber kropsbevidsthed og velvære, som er grobund for sundhed og livskvalitet. Gennem tango mødes vi på en ny måde og kommer hinanden ved. Dansen skaber et frirum, hvor alle mennesker skal have plads til at udtrykke sig, udforske og være i ét med hinanden, sig selv og musikken.

Vision for fremtidens by: Vi ønsker en by med fokus på de kreative udfoldelser i byens rum. En by, hvor kulturer og mennesker møder hinanden gennem kunst, musik, leg og dans, der styrker vores sociale fællesskab og medmenneskelighed.

Tango for hele byen, ikke kun for to!

Details

Date:
July 22
Time:
14:00 - 18:00
Event Tags:

Venue

Dome of Visions, Pier 2
Pier 2
Aarhus, 8000 Denmark
%d bloggers like this: