Loading Events

« All Events

Advanced Notice of Arrival – the future presents the past

April 1 @ 12:00 - April 30 @ 18:00

Åbningen af Dome of Visions på Pier 2 i Aarhus.

Gratis entre

Arrangementet strækker sig fra d. 1. april til d. 30. april.
 
I en fjern fremtid, er rester fra shipping industrien dukket op. Stort set al viden om shipping industrien er gået tabt, og fremtidens forskere aner ikke, hvordan tingene passer sammen, eller hvilken slags samfund de stammer fra. En fremtidig museumsgenstand præsenteres for offentligheden som et uvurderligt fund.
SPRING17 er en talentudstilling organiseret af Kunstnernes Påskeudstilling, og både den censurerede udstilling KP & SPRING vises hvert år i påsken i Kunsthal Aarhus. 2017 er ingen undtagelse. Nyt i 2017 er, er et helt ekstraordinært kunstnerisk projekt, der relaterer sig direkte til Aarhus som havneby.
Det drejer sig om projektet ’Advanced Notice of Arrival – the future presents the past’ af den unge norske kunstner Yngvild Sæter.
Med projektet kastes et antropologisk blik specifikt på Aarhus Havn og Yngvild Sæter sætter sig tilmed i en bevidst fremmedgjort position inspireret af den tilgang til objekter man finder i fænomenet ”cargo cults”.
 
Yngvild Sæter skriver selv:
”Til SPRING17 vil jeg skabe en række skulpturer, der tilsammen udgør serien ‘Advanced Notice of Arrival – the future presents the past’. Projektet ‘Advanced Notice of Arrival – the future presents the past’ tager sit udgangspunkt I shipping industrien. Jeg undersøger kulturelle og antropologiske aspekter ved shipping industrien igennem tekst og skulptur. De fleste materialer til dette projekt vil blive skaffet i Aarhus, og projektet vil have rod i en alternativ antropologisk forståelse. Objekter fra havnen og andre industrier relateret til skibsfart i Aarhus vil blive behandlet som fremmede objekter fra en fjern og forgangen kultur.”
 
Vision for bæredygtige fremtider: ’Advanced Notice of Arrival – the future presents the past’ er et kunstnerisk projekt, der udfolder sig både ved Kunsthal Aarhus og i Dome of Visions. Projektet er en vision i sig selv, der udover at udfordre det fysiske rum i Domen også vil koble Domen sammen med SPRING17 i Kunsthal Aarhus i april måned 2017. Et af de særlige aspekter ved projektet er, at det lægger op til at kaste et blik på nutiden fra en fiktiv fremtidig position (+ 1000 år frem i tiden). Ikke så meget for at sige noget om fremtiden (spådomme er jo sjældent pålidelige) men for at fremkalde en refleksion over nutiden gennem dette æstetiske greb, som ’Advanced Notice of Arrival – the future presents the past’ bliver.
Nutiden (kunstværkets elementer) opfattet som arkæologiske fund.
 
Vision for fremtidens by: Den forskydning af blikpositionen som ’Advanced Notice of Arrival – the future presents the past’ lægger op til, vil skabe en distance til nutiden – en distance, der er en af forudsætningerne for at en virkelig vision kan opstå. ’Advanced Notice of Arrival – the future presents the past’ har ikke nogen specifik vision for fremtidens by, men vil gerne appellere til forestillingsevnen og indbildningskraften hos publikum ved i stedet om at fortælle om, at ‘her var der engang noget, der vibrerede’. Det hele er forbi – men hvad var det?

 

Details

Start:
April 1 @ 12:00
End:
April 30 @ 18:00
Event Categories:
, ,
Event Tags:
,

Venue

Dome of Visions, Pier 2
Pier 2
Aarhus, 8000 Denmark