Loading Events

« All Events

  • This event has passed.

Premiere på webserien Morten Fiz Fiz

11/03/2017 @ 19:00 - 22:00

Gratis entre

Vi ønsker at afholde premiere på webserien Morten Fiz Fiz. Serien er på 6 afsnit af ca. 6 min.

Webserien Morten Fiz Fiz er instrueret af Sebastian Gerdes, og er samtidig hans bachelor-projekt fra Multiplatform & Storytelling and Production. Serien er skabt i samarbejde med TV Tonic, som er en lokal tv-station “for studerende, af studerende”, og produktionen består derfor af studerende på flere medieinstitutioner i Aarhus og Østjylland. Alle på produktionen har arbejdet gratis.

Vi ønsker at afholde en offentlig gratis premiere på serien i DOV med rød løber. Til arrangementet (som hylder reality, selviscenesættelse og vores egen indre idiot), vil der blive serveret en Mokai til alle der dukker op. Efter visning af serien, som tager cirka 36 minutter, vil vi gerne svare på spørgsmål, og opfordre folk til at blive og drikke en øl eller et glas vin sammen med os.

Vision for bæredygtige fremtider: Webserier er en digital størrelse, der er beregnet til at blive streamet på nettet. Webserier bliver således ikke udgivet fysisk, og vi spare derfor kloden for ressourcer, i modsætning til tidligere distributionsformer. Det er en grøn omstilling der eksisterer digitalt. Og vores vision, er, at inspirerer andre til at tænke i ressourcebesparende distribution og eksperimentere med genren.

Den økonomiske fortjeneste er fravalgt for dette projekt, og distributionen vil være gratis. Håbet er, at vi kan sparke gang i en udvikling, hvor folk vil være villig til at betale et lille beløb for at se serier og film i fremtiden på nettet – og dermed fjerne en ressourcekrævende og utidig distributionsform.

Selvom serien bliver gjort tilgængelig for alle, mener vi stadig, at folk skal samles og udveksle idéer og tanker. Serien er samtidig en komedie, og vi vil gerne invitere alle til at komme grine sammen med os.

Vision for fremtidens by: Film- og serieby Aarhus
Aarhus skal gøre op med Københavns monopol på at producere film og serier. Aarhus kan selv, hvis vi tør at kaste os ud i nye fortæller-, genre- og platformer. Udviklingen skal komme fra erhvervslivet i samarbejde med innovative projekter som vores.

Film og serier for alle
Film og serier skal stadig ses sammen, men på nye steder og i nye omgivelser. Premierene må ikke gemmes væk i biografmørket for en trofast lille skare, men åbnes op for befolkningen dér, hvor de er.
De ting der kommer fra undergrunden skal gøres tilgængelige for alle, og vi mener at det kan afstedkommes ved at nytænke distributionen. Vi skal bruge de kulturelle muligheder og platformer der findes i byen (foruden de digitale tjenester), og tilbyde et bredt udvalg af forskellige kunstformer. Endelig mener vi også, at fremtidens medier skal ses i fremtidens forsamlingshuse.

Details

Date:
11/03/2017
Time:
19:00 - 22:00
Event Categories:
,
Event Tags:
,

Venue

Dome of Visions, Pier 2
Pier 2
Aarhus, 8000 Denmark
%d bloggers like this: