Loading Events

« All Events

NorthSide afslutning: Afslappet søndagsmusik

June 10 @ 14:30 - 18:00

Gratis entré.

Som en perfekt afslutning på dette års NorthSide Festival kan du denne søndag komme og slappe af i de hyggeligste omgivelser til akustisk musik fra tre artister.

Jón Norman er kendt i byen med en akustisk guitar i hånden og en intim sang i baglommen, og med rod i blues og folk genren udfolder hans musik sig afslappende og ligetil.

Johannes Hieronymus er derimod den udefrakommende artist. Han vil til denne koncert bringe et ærligt og silkeblødt lydbillede til domen.

The Cosmic Twins optræder som den eneste duo til koncerten. Her vil de fremføre deres storslåede musikunivers i en intim og jordnær udgave.

Mere om artisterne:

The Cosmic Twins

Tvillingebrødrene Alec og Chris Andreev er i front for det aarhusianske popband The Cosmic Twins.

Tvillingernes indbyrdes, livslange forhold giver en fascinerende dobbelthed i deres samspil. Styrke og sårbarhed. Episk og inderligt. Drømmende og jordnært. Massive lydbilleder med intense øjeblikke af stille skønhed.

Jón Norman

Jón Norman er en islandsk singer-songwriter, bosiddende i Aarhus.

Som altid er guitaren og vokalen i fokus. Fra mikrofonen lyder der mystiske tekstbilleder, der bærer smerte og fortvivlelse, men som altid formår at efterlade et håb om, at lyset findes for enden af tunnelen.

Under ordene bliver man mødt af en ofte åbenstemt guitar, der giver musikken en bund og følelse af rå natur.

Johannes Hieronymus

Johannes Hieronymus er en ung singer-songwriter fra det Østjyske.

Han er vokset op til tonerne fra navne som Tim Christensen, Sebastian, John Mayer og Tina Dickow.

Selv med en ung alder formår Johannes Hieronymus at ramme bredt, med sit gennemtænkte både tekstlige og melodiske univers.

Hans musik er karismatisk og præget af en dyb melankoli og inderlighed. Lydbilledet er intenst, ærligt, hårdtslående og alligevel silkeblødt.

Koncerter med Johannes Hieronymus er båret af dyb musikalitet, flotte sange og gode instrumentalister, der virkelig forstår opgaven at bringe sangene frem til publikum.

Vision for bæredygtige fremtider: Kreativitet og innovation går hånd i hånd.

For at sikre en bæredygtig fremtid,  må vi tænke i innovative og kreative baner.

Musik har altid været en drivende kraft i menneskets liv i gode såvel som dårlige tider. Den vækker stærke følelser og bringer dybe minder frem, hvilket gør musik til en vigtig kilde for inspiration til en bæredygtig mentalitet.

Musik er et godt afbræk på hverdagens forventninger, ansvar og problematikker, og det er derfor også vigtigt at sætte tid af til sig selv og sætte verden på pause.

Ja, vi skal se ud i fremtiden og finde måder, hvorpå vi kan bevare vores smukke planet og levere den videre til de kommende generationer i god behold, men det er også nødvendigt at nyde nuet for at have overskud til fremtiden.

Vi har brug for musik til at kunne tænke i bæredygtige baner. Derfor vil vi levere en akustisk aften i Dome of Visions til ære for innovation, kreativitet og bæredygtighed.

Vision for fremtidens by: I en tid præget af individualisme er det vigtigt at huske på, at vi sammen, og kun sammen, kan skabe en bedre fremtid for alle.

I stedet for, at fokus ligger på den enkelte, skal vi hellere dyrke det, som kan bringe os sammen og skabe det nærvær og samvær, som vi i det danske samfund til tider mangler. Her spiller musik en stor rolle. Vores musik vil være en måde, hvorpå vi kan bringe folk sammen; netop ved at dyrke det intime og mangfoldige.

Vi vil hertil også hjælpe Aarhus med at huske på, at musik stadig kan være jordnær og intim. At musik stadig kan være levende og foranderlig. At musik ikke kun er noget, man danser til men også noget, man kan sætte sig ned og slappe af og falde hen til.

Det bliver en aften, hvor vi vil huske Aarhus på, at musik og samvær er og forbliver en vigtig del af nutiden og ikke mindst fremtiden.

Details

Date:
June 10
Time:
14:30 - 18:00
Event Categories:
, ,
Event Tags:

Venue

Dome of Visions, Pier 2
Pier 2
Aarhus, 8000 Denmark

Organizer

Chris Andreev
%d bloggers like this: