Loading Events

« All Events

  • This event has passed.

Mud Shark – AFSKEDSKONCERT

May 27 @ 15:00 - 18:00

Gratis entre

Efter otte års sammenhold med guitarvriden, kedelhamren og ihærdig sangskrivning har vi besluttet os for at lægge instrumenterne i kufferten og sætte vores musikalske virke på standby. Det skyldes ikke interne uenigheder men derimod blot en søgen mod nye græsgange. Vi (Mud Shark) vil derfor gerne invitere til en afskedskoncert, hvor vi samler trådene og alle de mennesker, der har støttet os gennem årene, for at sige tak for nu og på gensyn.

I løbet af koncerten vil vi guide jer igennem vores efterhånden omfattende repertoire, hvor vi vil spille alt lige fra nye uhørte kompositioner til sange, der var med til at kickstarte bandet. Koncerten vil, ligesom vores akustiske koncert i juni 2014, blive optaget og derefter udgivet, så kom og vær med til at gøre denne eftermiddag/aften lige så uforglemmelig, som sidst!

Vision for bæredygtige fremtider: I en tid, hvor den digitale revolution også har indtaget kunsten og musikken, vil vi gerne slå et slag for, at den mere traditionelle og gammeldags musikskaben bør have en central plads i fremtidens musik- og kunstmiljøer.

Fremtiden har brug for et rum som Dome of Visions. Et rum, der giver plads til at turde drømme og et rum, hvori drømme kan realiseres. Vi anser derfor Dome of Visions som den ideelle platform til at plante et sidste rockfrø, som forhåbentlig vil spire og vokse sig stor og stær, og derved skabe grobund for en kultur, hvor rockmusikken også kan være en del af det sanselige og udtryksrige byrum, som domen vil skabe.

Vision for fremtidens by: Siden 2009, har vi udfordret ikke bare den aarhusianske undergrundsscene men også vores egne ambitioner i stræben efter at kreere en alternativ rockmusik, som søger ud af den til tider altdominerende popmusikkultur. Sammen vil vi en sidste gang give dem fingeren og stå sammen i ønsket og visionen om, at alternative musikscener fortsat skal have sin plads i kulturhovedstanden.

Details

Date:
May 27
Time:
15:00 - 18:00
Event Categories:
, ,
Event Tags:
, ,

Venue

Dome of Visions, Pier 2
Pier 2
Aarhus, 8000 Denmark

Organizer

MUD SHARK
%d bloggers like this: