Loading Events

« All Events

  • This event has passed.

Krop – Sind – Samfund

June 2 @ 11:00 - 14:00

Krop – Sind – Samfund

Workshop med Katrine Aleksandra Golding fra Hjerteforbindelse

Gratis Workshop i Dome of Visions!

~ Ta dig selv i hånden eller tag vennerne under armen ~

Dato: Lørdag 2. juni

Tid: kl. 11 – 14

Sted: Dome of Visions, Aarhus – Inge Lehmanns Gade

Pris: Freeeee!

– Fra Krop til Sind til Samfund –

I denne workshop arbejder vi fra det mest håndgribelige (kroppen) til det mere subtile (sindet) og fra dette indre mikrokosmos ud til det makrokosmos, som omfatter samfundet og vores forhold til andre.

Krop – Nu – Bevægelse

Igennem kroppens sansesystem opleves nuet. Dette fokus forstærkes igennem bevægelse, der giver mulighed for at lande i kroppen og derigennem skabe kontakt til øjeblikket.

Sind – Fortid – Forbindelsen til vores indre sandhed

Sindet indeholder vores fortid, intentioner og selv opfattelse. Vi undersøger underbevidstheden, hvem vi er, hvad vi ønsker ud af livet, og hvad der holder os tilbage.

Samfund – Fremtid – Forbindelsen til omverdenen

Til sidst eksperimentere vi med at skabe et microkosmisk spejl for samfundet. Vi undersøger hvorledes forbindelsen til os selv har indflydelse på den måde vi forholder os til omveredenen. Her ser vi også på frivilje og hvordan denne bevares i en verden, som understøtter vores individualitet og personlige sandhed.

Medbring gerne:

En notesblok eller dagbog. Der vil afsættes tid mellem øvelserne til at tage noter og reflektere.

Pude eller yogamåtte til at side på

→ hvis dette ikke er muligt, send mig en pb så finder jeg noget til dig:)

Evt lille tæppe til meditation / afspænding

Workshoppen afsluttes med mulighed for diskussion, idé udveksling, spørgsmål og sharing.

Har du spørgsmål eller ønsker du mere viden omkring følgende emner, skriv det gerne ned og tag dem med:

– Tantra og chakra

– Ayurvedisk Naturmedicin, urter

– Kraniosakral Terapi, traume terapi, organ massage

– Andet??

Alle henvendelser er velkomne. Skriv pb via Hjerteforbindelse fb-siden eller direkte til Katrine Aleksandra 🙂 <3

Love – Enjoy – Create

Min vision for en bæredygtig fremtid handler om selverkendelse, sandhed og accept og er bygget på at forene  krop og sind. Jeg tror på, at kroppen er en af de mest direkte forbindelser, vi besidder til nuet, og at traume lagres i cellehukommelsens database, indtil vi er klar til at kaste lys på programmerne. Så længe traume forbliver underbevidst, vil det styre dele af vores liv, og dette kan give en følelse af at være hjælpeløs. Igennem sanseoplevelse, åndedræt og bevidst bevægelse kan vi komme ind og åbne op for de rum, vi ellers holder aflåste i vores væv. At kunne dykke ned i dybet, rejse igennem legemet og derefter stå foran hinanden i et ærligt møde med os selv og verden omkring os, understøttes i domen af kontakten med både himlen, havet og jorden, i bygningens geometri og i den puls, vores delte visioner puster ind i rummet. Min vision er at dedikere tiden og rummet i denne workshop til at opleve og udforske kontakten til vores kroppe, vores tankemønstre og til hinanden.

Vision for fremtidens by: Fremtidens by er en by fyldt med mangfoldighed, hvor der er plads til alle. Hver især har vi vores styrker og svagheder, og i fremtidens by skaber vi et samfund bygget på individualitet, hvor vores forskelligheder støtter hinanden, netop fordi vi supplerer hinandens talenter. I en by, hvor vi hver især lever af det, vi elsker, er der både plads til at dele og lære af hinanden, til at acceptere og respektere forskelligheder og til hver især at gå i dybden og skabe et meningsfyldt liv. I stedet for at vi bliver enige om, hvordan vi alle sammen skal ligne hinanden, kan vi give plads til kreativitet og lade individuelt udtryk blomstre. Det, tror jeg, gør samfundet spændende, organisk, autentisk og enorm stærkt.

 

Details

Date:
June 2
Time:
11:00 - 14:00
Event Categories:
,
Event Tags:

Venue

Dome of Visions, Pier 2
Pier 2
Aarhus, 8000 Denmark
%d bloggers like this: