Loading Events

« All Events

  • This event has passed.

Koncert med Månelys

May 16 @ 20:00 - 22:00

Månelys er et alias for sanger og sangskriver, Morten Ebert Larsen, der skriver tidløse dansksprogede sange til sind og sjæl. Det er gået stærkt for Månelys, som debuterede i koncert-sammenhæng i november 2017, hvor han på én uge spillede support for de etablerede danske navne, TÅRN (Atlas, Aarhus) og Hjalmer (Posten, Odense) og fik fornemme tilkendegivelser fra publikum og musikbranchefolk.

Månelys er først og fremmest spillemand. En trubadur, der har drukket af samme kilde som Kim Larsen, Bruce Springsteen og Bob Dylan og samtidig har fundet sit eget følsomme udtryk og stil. Der er samfundsrevsende sange, men også skæve eksistenser, kærlighed, liv, død og nogle af livets store spørgsmål bliver besunget. Alt dette krydret med humor og gode historier.

Månelys arbejder konstant på nye sange til debut-udgivelsen, og 2018 har indtil videre blandt andet budt på en support-tjans for Dangers of the Sea på Radar (Aarhus), hvor GAFFA skrev: ”Der hersker ingen tvivl om, at Månelys besidder et stort potentiale med sine dansksprogede, hverdagspoetiske sange”.
Glæd dig til en aften i Månelysets skær. Velkommen indenfor.

Koncerten begynder kl. 20.00.

Varighed: 75 min

Vision for bæredygtige fremtider: Min vision tager udgangspunkt i, at vi skal dele med hinanden. Jeg er tilhænger af vegetarisme, deleøkonomi, herunder samkørsel og fællesspisning. Vi skal have mere offentlig transport og mindre privatbilisme samt brug- og smid væk-kultur. Jeg lever en selvvalgt antimaterialistisk livsstil med så få ejendele som muligt.

Vision for fremtidens by: Jeg går ind for mere fællesskab og mindre materialisme. Jeg kan godt lide at tale med mennesker fra forskellige samfundsklasser – herunder hjemløse – og dette er stor inspiration til mine sange. Fremtidens by for mig indeholder langt flere samtaler mennesker imellem og færre, som føler sig ensomme. Jeg vil gerne bringe mennesker sammen til mine koncert. Det skal være en aften, hvor alle er velkomne.

Details

Date:
May 16
Time:
20:00 - 22:00
Event Categories:
, ,
Event Tags:

Venue

Dome of Visions, Pier 2
Pier 2
Aarhus, 8000 Denmark

Organizer

Morten Ebers
%d bloggers like this: