Loading Events

« All Events

  • This event has passed.

Kiril i Metodii – Alfabetets Dag

May 21 @ 14:30 - 19:00

dome

Gratis entre

Kulturforeningen Danmark-Bulgarien arrangerer fejring af Den Bulgarske Kulturdag søndag 21. Maj fra  kl. 14.30 til kl. 19. Alle er velkomne til at komme og tilbringe eftermiddagen sammen med medlemmer af kulturforeningen, som er bulgarere, der bor i Aarhus, og danskere med interesse i Bulgarien.

På programmet:

– Indslag med levende bulgarsk musik

– Fælles sang og kædedans

– Oplæsning fra bl.a. den bulgarske roman Melakoliens fysik, som for nylig udkom på dansk

– Digte og sange med børnene fra Den Bulgarske Skole i Aarhus

– Spisning og fælles bord

Det er gratis at deltage i arrangementet. I stedet tager alle noget at spise med til et fælles bord, og vi spiser sammen. Drikkevarer kan købes i Domens bar.

Vision for bæredygtige fremtider: I en globaliseret verden bliver det stadig mere vigtigt, at vi lærer hinanden at kende på tværs af lande, kulturer og sprog og lærer at have tillid til hinanden, at tale sammen og arbejde sammen om at løse fælles udfordringer, fx klimaforandringer. Det er vigtigt, vi lærer at se hinanden ikke som fremmede men som medmennesker, der deler de samme basale glæder og bekymringer. Venskabsforeninger som Kulturforeningen Danmark-Bulgarien danner en god organisatorisk ramme for at fremme dette møde og kendskab til hinanden. Dome of Visions, der også fokuserer på det liv, der skal udspille sig i fremtidens by, ser vi som det helt rigtige sted og rum for sådanne møder.

Vision for fremtidens by: Fremtidens by vil, med forankring i det land og den kultur, den ligger i, samtidig være et koncentreret spejl af en verden, der bliver stadig mere globaliseret, sammensat og sammenhængende. Det gælder om, at denne bys kompleksitet af mennesker og kulturer bliver kilde – ikke til konflikter men til gensidig glæde, til en menneskelig og kulturel rigdom, hvor byen også bliver et sted med plads til mange forskellige former for kulturelle udfoldelser og udtryk, som byens borgere og gæster kan nyde og blive inspireret af.

Details

Date:
May 21
Time:
14:30 - 19:00
Event Categories:
,
Event Tags:
,

Venue

Dome of Visions, Pier 2
Pier 2
Aarhus, 8000 Denmark
%d bloggers like this: