Loading Events

« All Events

  • This event has passed.

Informationsmøde i foreningen Grobund

11/12/2016 @ 14:00 - 17:00

Foreningen Grobund holder opstarts- og netværksmøde i Dome of Visions på Aarhus Ø.
Her håber vi først og fremmest på at give os en mulighed for at mødes og lære hinanden bedre at kende. Men derudover selvfølgelig også at høre om jeres tanker og ideer, besvare/debattere spørgsmål ang. projektet som du og andre interesserede har i forhold til projektet.

Alle interesserede er velkomne – så tag manden, konen, vennen eller veninden med under armen og kom og mød din fremtidige nabo! Vi glæder os til at se jer alle 🙂

Vision for bæredygtige fremtider: I foreningen Grobund ønsker vi at skabe mulighed for at leve et ”ordentligt liv”, hvor vi tager udgangspunkt i lavteknologiske og effektive løsninger på vores grundlæggende behov for mad, husly og sociale relationer. Vi mener, at gældfrihed og fravær af økonomisk spekulation er  fundamentale forudsætninger for dette. Vi stræber efter affaldsfri produktion forstået på den made, at vi vil undgå højteknologiske og biologisk farlige stoffer, der ikke kan genbruges af os selv.

Vi stræber efter højest mulig ansvarlighed for det miljø, vi videregiver til vores efterkommere. Derfor må vi udvikle alternative løsninger til de nuværende på mange områder. Det vil vi gøre gennem handling og praktiske eksperimenter. Vi ønsker en høj grad af erfaringsudveksling og vidensdeling med andre grupper og kulturer, så vi kan lære af hinanden.

Vi mener, at alle problemer, så vidt muligt, skal løses på ét sted, med udgangspunkt i de naturgivne resurser. Dette vil løse mange problemer både miljømæssige og sociale.  Frem for at løse et problem alle steder som det er normalt i det nuværende samfunds produktionskultur.

Vision for fremtidens by: Vi forestiller os, at den store by er bygget op af mange mindre lokalsamfund eller sociale enheder. Et samfund hvor sociale værdier er fremtrædende, og økonomiske værdier har mindre betydning. Der vil være meget kultur, kunst, teater, performance, live musik, massage, dans etc. Forskellige former for psykodynamisk terapi bliver mere almindeligt.

Details

Date:
11/12/2016
Time:
14:00 - 17:00
Event Categories:
,
Event Tags:
, , ,

Venue

Dome of Visions, Pier 2
Pier 2
Aarhus, 8000 Denmark
%d bloggers like this: