Loading Events

« All Events

Infomøde om Grobund: Iværksætter- og Levefællesskab ved Ebeltoft

January 27 @ 12:00 - 14:00

Foreningen Grobund er i gang med at etablere et nyt økosamfund ved Ebeltoft Færgehavn. Samfundet kommer blandt andet til at inkludere beboelse, øko-landbrug, højskole, fælleshus og en fabrik, som rummer fantastiske muligheder for alle typer virksomheder, der ønsker at arbejde med grøn omstilling.

Vi gentænker måden at tænke samfund på og bryder med de økonomistyrede rammer. Med billige off-grid huse, lokal produktion og samarbejdsøkonomi vil vi muliggøre et gældfrit liv for alle. Vi bygger huse med meget lave omkostninger og går sammen om at erhverve jord og fabriksbygninger, der muliggør etablering af fødevareproduktion og opstart af virksomheder.

Visionen er, at Grobund bliver et grønt og miljøvenligt kraftcenter for mindre lokale virksomheder, innovation og kreativ udfoldelse. Der tages udgangspunkt i et helhedstænkende design, hvor der er sikret mulighed for høj grad af lokal produktion af fødevarer, energiforsyning og kulturudvikling. Foreningen Grobund har pt. 280 betalende medlemmer, og vi overtager fabrikken 1. marts 2018.

Du kan være med for 50.000. Dette sikrer dig brugsret til fabrikken, hvor du kan drive din egen virksomhed, afholde kulturelle begivenheder, benytte de fælles kontorer, være med i fællesspisninger, holde store fester og meget andet sjovt. Desuden har alle, der har indskudt 50.000, ret til at købe et jordlod til bosætning, når det bliver muligt inden for en nær fremtid.

Kom, vær med, stil spørgsmål og bliv inspireret!

Spred gerne ordet til alle dine venner, der drømmer om et gældfrit og bæredygtigt liv udenfor byen.

Læs mere på www.grobund.org

Download projektbeskrivelse: https://goo.gl/y2Jff2

Like vores fanside: www.facebook.com/grobunddjursland

Vision for bæredygtige fremtider: I Grobund ønsker vi at vise en vej frem ved at eksperimentere med, hvordan vi gennem vores levevis kan sætte et positivt aftryk på verden. Vi tror på, at en kombination af grønt iværksætteri, lave leveomkostninger, gældfrihed og plads til livet kan skabe grobund for et liv i balance, så vi kan tage vare på naturen og hinanden.

Vision for fremtidens by: Vi forestiller os en by, som leder ressourcer tilbage til det opland, der teoretisk set kunne producere fødevarer, el, varme, byggematerialer og andre produkter til byens borgere, således at byen indgår i et økologisk kredsløb, hvor affald er ikke-eksisterende.

Details

Date:
January 27
Time:
12:00 - 14:00
Event Categories:
,
Event Tags:

Venue

Dome of Visions, Pier 2
Pier 2
Aarhus, 8000 Denmark
%d bloggers like this: