Loading Events

« All Events

  • This event has passed.

Glasklare Strømninger

19/11/2016 @ 18:30 - 23:00

dkr40

En aften som hylder naturkraften vand. Som en glasklar vandboble ligger Dome of Visions på kajen i Aarhus havn, hvor man denne aften kan træde ind og blive klogere på vandets foranderlighed, styrke, blødhed og barske natur. 4 kunstnere med vidt forskellige tilgange fortolker vandets dybde visuelt og auditivt gennem performances skabt til rummet som uropføres denne aften.

19.00 Vands Transparens (Grafisk værk for horn-oktet af Maria Dybbroe)
20.00 Cisser (Musikalsk kunst-performance med inspiration fra amerikansk folkemusik)
21.00 ENdiam (Koncert med et band der dyrker organiske forløb, storladenhed og uforudsigelighed med udgangspunkt i rock-pop-ballader og inspiration fra avantgarde jazz)
22.00 Elektronisk kunstner TBA

Frederik Heideman fortolker de forskellige performances visuelt gennem videoprojektioner og lys.

Om ENdiam:

Den syngende altsaxofon flyder over sine bredder og ud i rummet; danner med sin klare og åbne klang melodiske linjer som bugter sig i landskaber; der til tider er skæve og hårdtslående med en stærk ekspressiv energi – til tider er klassisk inspirerede og mere eftertænksomme og filosofiske. Råt og upoleret kaos omslutter det smukke og bløde, for at forenes i en hyldest til verdenskræfterne, og et beat bryder frem og bærer lytteren med mod ukendte vidder. Klange kæmper og udfordrer hinanden med udgangspunkt i lyd som vital ressource. De klart definerede udsagn er op til fortolkning og den åbne tilgang skaber en stærk strøm mod at finde frem til det som er. Med en forkærlighed for både smukke melodier, intense stemninger, storladenhed og skrøbelighed, bevæger ENdiam sig i et landskab midt imellem jazzballader, nordisk folklore, indie-rock og den mere avantgardistiske jazz, hvor lytteren overraskes og udfordres.

Maria Dybbroe – altsaxofon
Tobias Pfeil – guitar
Anton Langebæk – kontrabas
Kristof Gasior – trommer

Maria Dybbroe og Anton Langebæk, udgav deres debut-plade med trioen Støv i foråret 2015, som Jens Overgaard på sin jazzblog beskrev med ordene: ”Det er inspirerende skønt at lytte til en debutplade, der fremstår så helstøbt, poetisk og alligevel åben… Jeg kommer til at tænke på Jesper Zeuthen når jeg hører Støvs altsaxofonist Maria Dybbroe. Der er den samme anspændte og insisterende atmosfære som kendes fra Zeuthen. Tonen er bare ikke den samme. Dybbroe er en ung kvinde der ikke tvivler. Hun ved hvad hun vil.” Med ENdiam befinder Maria og Anton sig i en ny konstellation, et nyt sted, i et større landskab, med nye muligheder, men med rødder tilbage til der hvor rejsen startede.
Om Cisser:

Der er løbet meget vand til stranden siden Cisser for første gang besteg scenekanten og siden har hun smeltet hundredevis af hjerter og fået ligeså mange brummende tilskuere til at synge i kor eller puste sæbebobler på danske festivaler og spillesteder. Hendes stemme er blevet sammenlignet med Karen Dalton og Beth Gibbons (Portishead) og hun har givet overbevisende opvarmningskoncerter for blandt andre Christian Hjelm, Heimatt, Cody og Katinka.
Den Aarhus-baserede sangerinde blev dette år udvalgt til at spille på Uhørt festivalen i København , ligesom hun var én af SPOTs udvalgte bands til at spille på den nye Understrøm Festival i Århus. Kenneth Bager har spillet hende i ’Bagerens Beatbox’ på P6, og på det seneste har Cisser krydset havet mod syd for at udforske de tyske spillesteder.
Hun spiller en omgang hjerteknuser-folk på akustisk guitar, på stol, på sin fars gamle
violin, der forstærkes, eller hun synger sale op helt uden akkompagnement.

“hendes råseje attitude, nærværende vocal og vilde indlevelsesevne (…) ender i en fantastisk, charmerende skævhed”
– Musikbloggen Unison

Vision: Min vision er at fortolke vand som en livsvigtig ressource og på den måde gør opmærksom på hvordan vi skal værne om denne og jordens økosystem i sin helhed. Vi tager i høj grad de naturlige ressourcer for givet, og glemmer hvor tingene startede før vores højteknologiske samfund. Derfor er det vigtigt at træde nogle skridt tilbage og mærke hvordan lyden af rislende vand faktisk er en af de mest organiske lyde, men også gøre opmærksom på at vi er omgivet af naturkræfter man også skal respektere og som kan være farlige hvis den naturlige balance forskydes.

Details

Date:
19/11/2016
Time:
18:30 - 23:00
Cost:
dkr40
Event Categories:
, ,
Event Tags:
, ,

Venue

Dome of Visions, Pier 2
Pier 2
Aarhus, 8000 Denmark

Organizer

EnDiam
%d bloggers like this: