Loading Events

« All Events

  • This event has passed.

Gateway Japan Danmark

06/06/2017 @ 15:00 - 19:00

Workshop Gateway Danmark – Japan: to re-connect and to re-think

Hvilke af verdensmålene betyder noget særligt for dig, og hvilke følelser udløser de? Da FN i september 2015 definerede de 17 verdensmål, blev der skabt et vigtigt, fælles fodslag om, hvordan vi globalt kan bekæmpe klimaforandringerne. Men hvordan tager man skridtet fra teori til praksis, når det gælder så store emner?

Vores svar er kort og godt: ved hjælp af samtale, og ved hjælp af kunst. Derfor inviterer Samsø Energiakademi i samarbejde med ICEP og den japanske kalligrafimester Kyoen Sakamoto til en anderledes workshop, hvor vi arbejder kunstnerisk og følelsesmæssigt med verdensmålene i håbet om at skabe et nyt sprog, der giver mening og håb.

Vi vil lade jer opleve, hvordan samtaler kan blive til symboler igennem kunsten. Vi vil skabe et kreativt rum for community power og metodisk dialog, som kulminerer i Kyoen Sakamotos stærke kalligrafistreg, der bygger bro mellem visdom og tidsløshed.

Hvorfor Danmark og Japan?

Det japanske og det danske samfund har meget til fælles: blikket for det enkle, rene snit, for fællesskabet og for miljøet. Men begge lande er også udfordret på klimaet og leder efter nye og bedre måder at involvere den enkelte borger på og skabe medansvar. I 20 år har Samsø Energiakademi og Japan delt erfaringer indenfor styrkelsen af lokale, decentraliserede strukturer og hjulpet hinanden med at udforske mulighederne for anderledes mødeformer i bæredygtighedens navn. Det er blomsten af denne relation, som vi fejrer ved at inddrage den japanske bevidsthed i denne workshop, som også falder smukt sammen med Danmarks 150 års jubilæum for sit tætte forhold til Japan.

Det internationale perspektiv kommer også i spil i vores ønske om at gøre kunstværkerne og dokumentationen til en vandreudstilling, der efter de færdige workshops kan rejse rundt i verden og skabe håb, tillid og kærlighed.

Vision for bæredygtige fremtider: vi vil revolutionere verden og udvikle en plan, så ressourcerne komme alle til gode.

Vision for fremtidens by: fremtidens by er ikke kun én by men øer af byer.

Details

Date:
06/06/2017
Time:
15:00 - 19:00
Event Categories:
, ,
Event Tags:
, ,

Venue

Dome of Visions, Pier 2
Pier 2
Aarhus, 8000 Denmark
%d bloggers like this: