Loading Events

« All Events

  • This event has passed.

Debat i Domen

April 15 @ 14:00 - 17:00

Vær med, når vi slår dørene op til et debatværksted i Dome of Visions. I løbet af en tre timers workshop giver vi dig indblik i en række retoriske værktøjer, du kan bruge i hverdagen til at give dine samtaler og diskussioner mere tyngde og dybde. Du får skærpet dine kommunikative færdigheder, når vi sammen prøver kræfter med bl.a. opbygning af solide argumenter, sanselige historier og levende kropssprog.

Hvorfor skal du deltage i workshoppen?

Vi er overbeviste om, at gode dialoger baner vejen for gode liv. Deltager du i vores workshop, får du adgang til nogle meget konkrete og direkte anvendelige teknikker, der giver din stemme mere genneslagskraft og som måske også skærper dine lytteevner? Kvaliteter du kan bruge til at påvirke dine omgivelser og vores store fællesskab i den retning, du mener er mest gunstig. Vi tror på, at du har noget vigtigt på hjerte!

Igennem workshoppen udfordrer vi sammen den danske debatkultur og skaber et fundament for deltagelse, dialog og meningsfulde samtaler.

Eventet er udarbejdet af Maj Ulrikka Thinggaard og Denise Tetangco

Vision for bæredygtige fremtider: VORES VISION. Vi ønsker med vores workshops at udfordre de dele af den danske debatkultur, der ikke opfordrer til dialog. Vi ønsker at motivere og inspirere mennesker til at træde ind i flere debatter og til at gøre det med ildhu og respekt for modparten. Vi hylder de gode argumenter, men også de sanselige historier og det levende kropssprog. Vi vil lysten, gejsten og engagementet og vi vil indgyde tro på, at vi som mennesker kan gøre en forskel. At vores stemmer kan blive hørt og at de kan flytte bjerge.

Vision for fremtidens by: Vi ønsker et stort og vibrerende fællesskab. Derfor skal byen være præget af rum, hvor vi kan dannes og udvikles gennem dialog, hvor der er potentiale i modstridende holdninger og hvor vi lytter til- og respekterer hinanden på trods af uenighed.

Details

Date:
April 15
Time:
14:00 - 17:00
Event Categories:
, , ,
Event Tags:

Venue

Dome of Visions, Pier 2
Pier 2
Aarhus, 8000 Denmark
%d bloggers like this: