Loading Events

« All Events

  • This event has passed.

Circle House – Verdens første cirkulære byggeri

November 17 @ 13:30 - 16:30

Tilmelding til arrangementet er lukket.

Kom til debat og workshop om verdens første cirkulære byggeri i form af almene boliger, hvor op til 90% af materialerne kan genbruges uden at miste afgørende værdi.

Tre af frontløberne inden for cirkulært byggeri har valgt at forene deres viden og kompetencer frem for at konkurrere. Som led i projektet Circle House har 3XN/GXN, Vandkunsten og Lendager Group etableret Fællestegnestuen. Målet er at vise branchen værdien af at samarbejde om det cirkulære byggeri.

Fællestegnestuen. Navnet klinger af kollektiv og er da også lånt fra Vandkunstens fortid, hvor tre toneangivende arkitekter i 70’erne og 80’erne gik sammen om at skabe nye kollektivbebyggelser. Det kollektive var dengang en ny dagsorden for byggeriet, som det cirkulære er det i dag.

Helt konkret kommer byggeriet til at bestå af 60 boliger uden for Aarhus. Boligerne ventes at stå færdige i 2020 og skal fungere som en demonstrationsmodel, der undervejs kan give indblik, viden og erfaringer inden for cirkulært boligbyggeri. Projektet skal demonstrere, hvordan miljømæssig bæredygtighed og økonomisk gevinst kan gå hånd i hånd og er støttet med midler fra Miljøstyrelsens udviklings- og demonstrationspulje (MUDP).

Læs om Almene Boligdage HER

Details

Date:
November 17
Time:
13:30 - 16:30
%d bloggers like this: