Loading Events

« All Events

  • This event has passed.

Byøkologiske kredsløb: Dyrkning i byens mellemrum

March 19 @ 11:00 - 17:00

gront-workshop

På denne workshop vil vi i fællesskab udforske følgende spørgsmål.
Er det bæredygtigt at leve i de store byer?
Hvordan kan vi udnytte det “affald” som byen producerer som en ressource?
Er det muligt at dyrke en reel andel af vores fødevarer i byen?

Som svar på disse spørgsmål vil der være oplæg om økologisk havebrug, og hvordan du kan udnytte de små rum i byen til at dyrke kvalitetsmad til dig selv og dine nærmeste.
I løbet af dagen vil vi i fællesskab designe nogle bede, som er stillet op i forbindelse med Dome of Visions, hvor vi udnytter nogle af de metoder, der er blevet præsenteret til at producere meget på lidt plads.
Vi slutter dagen af med at anlægge disse bede vha. “Hügelkultur”-metoden og plante buske, træer og flerårige spiselige planter ud – med udgangspunkt i deltagernes designs.

Vision for bæredygtige fremtider: Min vision for en bæredygtig fremtid er mindre centralisering, flere lokalsamfund, bedre forbindelse til naturen og hinanden samt friske grøntsager.

Vision for fremtidens by: Jeg forestiller mig en by som leder ressourcer tilbage til det opland, der teoretisk set kunne producere fødevarer, el, varme, byggematerialer og andre produkter til byens borgere, således at byen indgår i et økologisk kredsløb, hvor affald er ikke-eksisterende. Desuden er mit håb at fødevareproduktion kan blive en af byens funktioner – om ikke blot for den bevidsthedsskabende effekt.

 

Details

Date:
March 19
Time:
11:00 - 17:00
Event Categories:
,
Event Tags:
, , , , , , ,

Venue

Dome of Visions, Pier 2
Pier 2
Aarhus, 8000 Denmark