En halvkugle i mørket

Portræt af ingeniør, Henrik Almegaard, bragt i bogen om Dome of Visions 2016.

 

At bygge en dome er både koncentreret og kompliceret arbejde. Uanset om det drejer sig om domen på Folkemødet i Allinge på Bornholm, domen på Søren Kierkegaards Plads i København, domen på Almedalsveckan på Gotland eller den kommende i Aarhus.

Rådgivende ingeniør Henrik Almegaard har sammen med domens arkitekter, Benny Jepsen og Kristoffer Tejlgaard, været med i hele dome-forløbet.KTstudio-sso-1140385-LR

–Vores samarbejde om visionen er lykkedes. Vi har rejst en bygning, der matcher den tegning, Benny og Kristoffer lagde ud med. Her ser man en halvkugle, som står i mørket, og inde i bygningen er der lys og masser af planter – og et tyndt, tyndt gitter. Det er jeg fagligt ret stolt over, siger Henrik Almegaard.

–Geometrien i bygningen er optimeret. Vi har at gøre med en ensartet måde at opdele kuglefladen på, ensartede felter, i dette tilfælde trekanter. Vi har hele vejen igennem fastholdt visionen om at få så meget lys ind som muligt ved at gøre stængerne så tynde som muligt. Vi har gjort dem tynde ved kun at lade dem støtte yderfladen udad og indad. Normalt vil en yderflade påvirke stængerne sideværts, og hvis den påvirkede sideværts, skulle stængerne ha´ været tykkere. Så jeg skulle finde ud af, hvordan vi kunne få den ydre flade til at påvirke stængerne så lidt som muligt sideværts. Yderfladen danner med andre ord sin helt egen konstruktion og er kun gjort fast i gitteret i nogle få punkter, understreger Henrik Almegaard.

HA-KTstudio-sso-1140398-LR

–Til den ydre skal bruger vi et relativt nyt materiale, polycarbonat, som vi anvender på en meget elegant måde. Det er Rias ved Roskilde, der leverer og laserskærer polycarbonatpladerne, og sammen med dem gennemførte vi et simpelt forsøg med pladerne. Hvor tykke skulle de være? 12 millimeter eller seks millimeter. På den lokale trælast lånte vi tunge sække med salt og dyngede dem op på pladerne for at få et indtryk af, hvor meget en polycarbonatplade giver efter. Vi endte med – også på grund af prisen – at bruge seks millimeter tykke plader. Det gav så en ekstra udfordring til mig. For kan seks millimeter bære lige så godt som 12? Nye domer vil jo givetvis ha´ mere fokus på udgiften til netop plader, og det vil påvirke udformningen af pladerne. De bliver mere firkantede, vurderer Henrik Almegaard.

–I domebyggeriet bruger vi i det hele taget materialer, som ikke er grundigt beskrevet i faglitteraturen. Derfor må vi selv afprøve en række materialer på en simpel måde.

–Vi testede også, om vi fik den ønskede runde overflade, når vi lavede overlappende samlinger af pladerne. Det gjorde vi heldigvis.

HA-KTstudio-sso-1140364LR

Som bygning betragtet har domen alt i alt et meget højt teknisk niveau. Samlingerne er delikate og præcise, og hvert element har en bestemt funktion. Folk fornemmer det jo også intuitivt, når de kommer ind i bygningen. Her er rart at være. Både fordi, det er en dome, og fordi ambitionsniveauet er højt, siger Henrik Almegaard.

–Kristoffer har sammen med Benny Jepsen udtænkt, hvad domen skal kunne, og han har en arkitektonisk vision med bygningen. Jeg greb så visionen og arbejdede videre ud fra den. Vi bærer jo vores egen dome-historie med os. Fx stammer ideen med domens knudepunkter fra den dome, vi byggede til Folkemødet på Bornholm.

–Hvis du fx vil ha, at kraftoverførslen fra stangen til knudepunktet i stål er optimal, så er det godt med en indslidsning, altså at man skærer en rille i træet, og i den rille stikker man så stålkonstruktionen ind, forklarer Henrik Almegaard.

–Ingeniørarbejde er altså kreativt arbejde. Kuplen er ikke noget nyt – men det er resten, og derfor skulle vi løse en række nye problemer, og det er både sjovt og udfordrende at gøre sådan noget i et samarbejde med arkitekter som Benny og Kristoffer. Faktisk er der en lang proces, inden man som ingeniør kommer til at regne på selve opgaven. Som ingeniør drejer det sig i virkeligheden om at udarbejde et avanceret design og samtidig sørge for, at det endelige resultat bliver både enkelt at beregne og at se på. Det er alt det, der ligger bag, som er avanceret – tankegangen og virkemåderne. Hvis det lykkes, er man en dygtig ingeniør, slutter Henrik Almegaard.

TEKST: Søren Egert
FOTO: Stine Skøtt Olesen