Du kan ikke komme uden om matematikken

Jan Egesborg har et meget tæt forhold til faget matematik, og han er helt klar over, at mange mennesker kan se tilbage på traumatiske oplevelser med det fag, han er dybt optaget af. Han er matematiklærer på Esbjerg Gymnasium, kunstner og journalist.

–Og vi kommer bare ikke uden om matematikken, siger han.

Fermat-cover

Sammen med Pia Bertelsen og Johannes Töws har han netop udgivet bogen ”Fermats sidste sætning” , og Jan Egesborg kalder selv børnebogen for en stor kærlighedserklæring til matematikken.

Bogens udgangspunkt er den franske dommer og amatørmatematiker Pierre de Fermat. For 379 år siden skrev han en lille ligning ned på et stykke papir og påstod, at netop den ligning ikke har nogen heltallinge løsninger under nogen særlige omstændigheder…

I 1994 beviste matematikeren Andrew Wiles, at Fermat havde ret.

”Fermats sidste sætning” er en bog, der ifølge Jan Egesborg helt har udraderet matematisk fagsprog.

–Man kan kalde bogen for et eventyr om modstridsbeviser, siger han.

”Fermats sidste sætning” er på 28 sider og koster 169 kroner. Bogen er udgivet af Dome of Visions.

Læs mere om bogen.
Hør interview med Jan Egesborg i P1 morgen.
Læs anmeldelse i Politiken.

 

tekst: Søren Egert
illustration: Töws/Bertelsen/Egesborg