DOMEN ER ET EKSPERIMENT, DER GØR OS KLAR TIL FREMTIDENS BYUDVIKLING

Interview med Martin Manthorpe.DoV-JonathanGrevsen-MTM-1LR

Efter et halvt år på Søren Kierkegaards Plads har domen fået status af institution

-Dome of Visions er med til at flytte omverdenens syn på NCC, og nu ser flere på os som en virksomhed, der også bejler til det kreative fx omkring design og kulturliv. På længere sigt vil det medvirke til, at vi som entreprenørkoncern kommer til at stå stærkere i hele værdikæden, siger Martin Manthorpe, direktør for strategi og forretningsudvikling i NCC og sammen med Flemming Wisler fra NXT initiativtager til Dome of Visions.

-Vi viser med initiativet, at vi ikke udelukkende interesserer os for bygninger og cash flow. Via domen får vi nogle værktøjer, vi kan bruge i fremtiden. Når større byområder skal bygges og udvikles i de kommende år, har vi fx indsamlet erfaringer om, hvad en midlertidig bygning kan gøre for pladser og steder i byen, lyder det fra Martin Manthorpe.

MTC-DAY STORY-54LRMTC-DAY STORY-14LRDoV-NXT-Mobilitet_9105-LRDoV-NXT-Mobilitet_9120-LR

Domen som akademi?

-Internt i NCC bruger vi Dome of Visions til at vise medarbejderne en bygning, der er helt forskellig fra det, vi plejer at bygge. På den måde kan vi måske få mere fokus på at forny branchen og bl.a. bygge mere bæredygtigt. Jeg vil arbejde for, at endnu flere NCCere gør aktivt brug af stedet, som på den måde vil blive en del af virksomhedens akademi og gøre NCC klar til vækst, siger Martin Manthorpe.

Han hæfter sig ved, at studerende fra nær og fjern (Holmen, Kolding, Kina, Düsseldorf, Manchester, Paris, Umeå og Dubrovnik bl.a.) besøger domen og læser om den på www.domeofvisions.dk

-Derfor glæder det mig, at vi nu har et formaliseret samarbejde med Aalborg Universitet og DTU om et såkaldt målerprogram, hvor vi det næste år, med hjælp fra netop de studerende, kortlægger temperatur, CO2-indhold, luftfugtighed m.m. i domen. Alt sammen bliver gjort tilgængeligt på vores hjemmeside, så også på den måde kommer Dome of Visions til at fremstå som et åbent og transparent hus, konstaterer Martin Manthorpe.

DoV-NCCluna-18092014-59-LR

En institution

Ved at opføre domen på en af hovedstadens mest centrale (og største) pladser, har NCC placeret sig midt i hovedstaden – åbenbart til glæde for byens brugere.

-Jeg fornemmer, at københavnerne og turisterne har taget Dome of Visions til sig. Og vores samarbejdspartnere har i mindst lige så høj grad øjnene rettet mod domen, siger Martin Manthorpe og kaster et blik på husets omfattende programkalender.

-Domen bliver brugt af vidt forskellige interessenter, og det viser mig, at vi har ramt rigtigt og formår at placere os som en institution, der er rift om, konstaterer Martin Manthorpe.

DoV-JonathanGrevsen-ScenekunstskolenLR08DoV-NXT-150520014_7071-LRDoV-JonathanGrevsen-29042014-01-LR

Kultur, fagfolk og netværk

-Som virksomhed har vi en interesse i, at kunder – nuværende og  kommende – besøger os, og huset egner sig perfekt til formålet, siger Martin Manthorpe og glæder sig over, at mange forskellige fagfolk lægger vejen forbi.

-Både danske og internationale netværk har lagt vejen forbi Dome of Visions. Fx det verdensomspændende netværk af storbyer, C40, som i denne sommer netop i domen valgte at sætte fokus på deres egen fremtid. Og ser du på de kulturelle aktiviteter, der foregår i huset, så er det jo et imponerende udbud af etablerede og kommende navne fra kulturlivet, som også mærker kuplens helt særlige kvaliteter og gør brug af dem, siger han.

DoV-JonathanGrevsen-20062014LR-28DoV-JonathanGrevsen-20062014LR-40 DoV-JonathanGrevsen-20062014LR-20

Fremtiden

Som det ser ud nu, forbliver Dome of Visions på Søren Kierkegaards Plads frem til og med juli 2015, men det er aftalt mellem partnerne, at et længere ophold kan komme på tale!

-Dome of Visions har jo udviklet sig til at være noget mere end en bygning. Man kan udmærket forestille sig en dome i en version 2.0 eller måske en 3.0, og allerede nu er vi i dialog med Aarhus, Odense, Solrød og Stockholm. Storbyer syd for grænsen banker også på vores dør, så initiativet har bidt sig fast mange steder. Vores opgave bliver så at træffe de rigtige valg, siger Martin Manthorpe.

Tekst: Søren Egert
Foto: Jonathan Kronborg Grevsen, Luna Signe Hørdum Nielsen og Stine Skøtt Olesen