Dome of Visions – hele historien

For første gang er hele historien om Dome of Visions samlet i bogform.dov-book-nxt-003--1024w

Titlen, EXPERIMENTS TOWARDS SUSTAINABLE FUTURES, 2012-2016, indrammer, hvad den hvide bog i coffee table-format fortæller om. De 260 sider er historien om et af de mest usædvanlige by-eksperimenter i nyere tid: at bringe liv og ånd til pladser, der ellers ligger øde hen.

Du kan læse om, hvordan idéen til Dome of Visions opstod, om arkitekterne bag, om det særlige dome crew, om det kuratoriske arbejde, om planterne, møblerne og det helt unikke indeklima. Og du kan blive klogere på de tanker, entreprenørvirksomheden NCC gjorde sig, da den i 2012 besluttede sig for at opføre domen.

dov-book-nxt-007--1024w

dov-book-nxt-035--1024w

En opsamling

Bogen om Dome of Visions samler op på fire års erfaring med at huse alt fra politikere, gøglere, musikere, forretningsfolk og dansere til digtere, kokke og franske vinbønder, og det mind set, der præger domen, har bogens Art Director, Stine Skøtt Olesen, ønsket at genskabe i EXPERIMENTS TOWARDS SUSTAINABLE FUTURES, 2012-2016.

–Bogens layout og indbinding står lige så rent, enkelt og tydeligt som domen selv. Intet er skjult i domen, man kan se ind. Omdrejningspunkterne i mit arbejde med bogen er det taktile, sanseligheden og fornemmelser for strukturændringer. Fx at man som besøgende i domen mærker kontrasten mellem det ru træ og de mere glatte og transparente plader af polycarbonat. Jeg har forsøgt at overføre det til bogen, især til ryggen og omslaget, siger Stine Skøtt Olesen.

dov-book-nxt-017--1024wdov-book-nxt-001--1024w

Den neutrale ryg

Hun har bestræbt sig på, at bogen så langtfra røber alt ved første øjekast.

–Domen er jo en konstruktion, man kommer hen til, men man fornemmer først domen rigtigt, når man går ind i bygningen. Sådan er det også med bogen. Dens neutrale ryg og omslaget helt uden tekst er lag, man infiltrerer, inden man kommer til bogens indhold, og det tiltaler mig, tilføjer Stine Skøtt Olesen.

Selve papirkvaliteten i bogen har hun valgt ud fra ønsket om at skabe det, hun kalder en nøgen og følsom bog.

Bogen er trykt på ubestrøgede kvaliteter. Det er med andre ord ikke en bog, du tørrer af med en klud, og så ser den ubrugt ud.

–Vi har i crewet talt meget om, at genbruge fx gulvet fra dome 1.0 til 3.0 for at bringe livet og historierne med. Mærkerne fra de høje hæles fejende dans, kaffepletterne fra konferencen, ølsøerne fra de heftige koncerter etc. Kan man overføre noget af det til papirvalget, spørger Stine Skøtt Olesen?

–Jeg kan ikke give læseren den historie med. Men jeg kan skabe en ramme, hvor bogen tager afsæt i sin renhed og derefter opsamler dit liv og din brug. Så hvis du sætter en kaffekop på bogen, bevarer den mindet om det. Læser du bogen med syltetøjsfingre, eller griber du fat i den, efter at du har skiftet kæde på din cykel, ja så blander domens historie sig med din.

–Det er således ikke en bog, der skal forblive sne hvid hele sit liv. Det er en bog, der skal bruges og patineres, siger hun.

–Selve teksten har jeg layoutet, så der er en symmetri hen over midteraksen – og altså ikke en symmetri på hver enkelt side. Du kan sige, at konstruktionen er tydelig, men det må også gerne være sådan, at når du går i gang med bogen, ser du en klar struktur, der skubber dig videre frem i bogen, slutter Stine Skøtt Olesen.dov-book-nxt-023--1024w

dov-book-nxt-036--1024w

dov-book-nxt-008--1024w

EXPERIMENTS TOWARDS SUSTAINABLE FUTURES, 2012-2016
260 sider.
Pris: 350 kr. incl. moms.
Udgivet af Dome of Visions

Bogen kan købes i Dome of Visions frem til 30. april 2016.

Derefter kan bogen købes til afhentning hos NXT i Nybrogade 26A, st., 1203 København K eller forsendelse, efter aftale med Signe Mai Vilsbøll via kontaktformular.

TEKST: SØREN EGERT
FOTO: STINE SKØTT OLESEN