Dome of Visions – et forbillede Worldwide

11218845_1129373557105768_4068204636554198630_n

Mellemfolkeligt Samvirke driver ti platforme, såkaldte youth hubs, forskellige steder i verden (El Salvador, Ghana etc.), og for at nå frem til mest mulig co-creation platformene imellem satte 20 aktivister fra de forskellige platforme hinanden stævne i Dome of Visions onsdag 30. marts 2016.

Anne Louise Carstens, training quality manager i Mellemfolkeligt Samvirke, siger, at hensigten med det hele er at hente inspiration til – med domen som udgangspunkt – at skabe vibrerende youth hubs rundt omkring i verden.

–Vi vil gerne skabe nogle steder, hvor unge kan komme og blive støttet i, hvordan de kan organisere sig selv og handle. Det forudsætter, at man kan tage politisk stilling til den virkelighed, man lever i, og for os er det inspirerende at se, hvordan Dome of Visions skaber indhold uden et egentligt budget. Vi kan jo se, at domen går i dialog med dem, der skaber indhold til bygningen, og det er tydeligt, at mange henvender sig til domen helt af sig selv. Domen har med andre ord fået sit eget liv, og det kunne vi godt tænke os at kopiere i et eller andet omfang, siger Anne Louise Carstens.

 

Kuratering og manifest

Hun hæfter sig ved, at Dome of Visions kuraterer på en måde, der gør, at ikke alt blot bliver taget ind og lagt i programmet.

­­­–Kurator i Dome of Visions, Gry Worre Hallberg, fortalte os om de værdier, domen går i dialog med brugerne om. Et manifest, så at sige, og den tankegang er meget inspirerende for os. Deltagerne fra mødet i domen er nu i stand til at sætte ord på de personlige visioner, de har for kommende såkaldte vibrerende hubs, siger Anne Louise Carstens.

TEKST: SØREN EGERT
FOTO: GRY WORRE HALLBERG