DOME-MASTEREN

Interview med Martin Voola.

Eriko Makimura - Dome of Visions

Når det kommer til den daglige produktion, er det Martin Voola, du skal have fat i. Voola, som han kaldes, har sine rødder i musikmiljøet, hvor han bl.a. har arbejdet på spillestedet Forbrændingen i Albertslund og som tourmanager for det danske band WhoMadeWho. Udover hans store interesse for musikmiljøet, så har Voola en særlig interesse for den danske slavehandelshistorie, hvor han gennem byvandringer i København ønsker at vise byen fra en anden side end den vante.

Spokenwords-web-39

”Det sjove er, at jeg egentlig ikke havde besøgt domen, før jeg sagde ja til at arbejde her på Søren Kierkegaards Plads. Jeg kendte til projektet og havde været forbi, da det lå på Krøyers Plads på Christianshavn. Huset satte gang i min nysgerrighed, ligesom jeg oplever det, når folk kommer forbi den i dag. Konstruktionen stimulerer netop nysgerrigheden, man undres og man tiltrækkes.

MTC-NIGHT STORY-29LR

Jeg har egentlig en bachelor i Litteraturvidenskab og en kandidat i Medievidenskab fra Københavns Universitet. Siden jeg blev færdig, har jeg mest arbejdet i musikbranchen og med tiden opbygget et godt netværk og en stor viden, når det kommer til koordinering og afvikling. For mig var projektet derfor en mulighed for at brede min kulturelle vifte lidt ud i nye omgivelser. I domen har jeg nemlig mulighed for at beskæftige mig med andre former for kunst og kultur, hvad enten det er nycirkus, performancekunst, tangoaftener, søndagsyoga eller mere corporate events som klimadebatter, konferencer og workshops. Men min grundlæggende forståelse for og mit netværk i musikbranchen bruger jeg meget i den daglige drift, og det har givet mig en god ballast til at forstå og agere i husets mangfoldighed.

Eriko Makimura - Dome of Visions

Der er mange facetter i spil, når man skal drive et sted som Dome of Visions. Vi er jo hverken et klassisk konferencerum eller et spillested – og gudskelov for det! Vi er noget helt andet, og derfor skal vi også kunne noget andet. Egentlig kræver det en del tålmodighed. Det er et hus med mange forskellige typer af mennesker, både på holdet og blandt vores arrangører og gæster, og det skal man være god til at håndtere i en travl hverdag med op til tre fire arrangementer på én dag. Forskelligheden i arrangementerne og menneskene kræver en del omstilling for os, der arbejder her. Det er ikke sikkert, at slipsedrengene om formiddagen har brug for de samme ting og den samme service som performancekunstnerne om aftenen… eller lad mig slå det fast, de har ALDRIG brug for det samme.

Distortion-web-22

For mig er det derfor vigtigt at skabe en grundlæggende god stemning, der får folk til at slappe af. Og indtil videre synes jeg, at vi er lykkedes meget godt. Der sker nemlig et stemningsskifte, når man kommer herind. Det er svært ikke at forholde sig til rummets rolige atmosfære, sanseindtryk og omgivelserne. Udover at kuplen er transparent, så har vi byens bedste beliggenhed ved vandet mellem de to broer, Christian den 4.s bryghus og Den Sorte Diamant. Det gør domen til en mere attraktiv setting, end folk er vant til, og som giver en anderledes mulighed for at bruge byen som scene. Og her ligger et stort potentiale. For domen har en enorm stor indflydelse på det område, den ligger i, fordi den med sin tiltrækningskraft fungerer socialt samlende.

MTC-DAY STORY-40LR

Udover arrangementerne kører jeg også vores kaffebar, Bucky’s, naturligvis opkaldt efter fremtidsforsker og arkitekt Buckminster Fuller, der blev berømt for sine geodætiske figurer, som domen er bygget ud fra. Og vi sælger en fandens god kaffe i Bucky’s – det giver huset et ret fantastisk og summende liv, der kræver vores tilstedeværelse og engagement. Folk er meget nysgerrige, når de kommer herind og stiller enormt mange spørgsmål som fx: ”Hvor kan jeg købe en dome?”.  ”Var det varmt herinde i sommer?”  ”Hvordan kan man få lov til at holde et event i domen?” eller de mere forsigtige kan finde på at spørge: ”Må vi godt komme ind?”, og selvfølgelig må de det – domen er i udgangspunkt et åbent rum for alle.”

MTC-DAY STORY-06LR

Tekst: Luna Signe Hørdum Nielsen
Foto: Jonathan Kronborg Grevsen