Der opstår en følelse af medejerskab i domen

Når du træder ind i domen, mødes du ikke kun af træ, duftende planter og view over byen, du møder også vores værter. De er byens bedste crew og sørger både for information, lækker kaffe og gode samtaler. Vi har stillet dem et par spørgsmål, så du også kan møde dem virtuelt.

Christian Snæland

 

Hvordan resonerer Dome of Visions med dig og det, du i øvrigt foretager dig?
Jeg tror først og fremmest, at jeg var interesseret i domen som et kulturhus, en platform for bæredygtig kultur, da jeg tidligere havde arrangeret en række litteraturarrangementer i Aarhus. Faktisk, nu jeg tænker over det, var mit første oplæsningsarrangement i Dome of Visions 2.0. Dengang stod domen på Aarhus Ø. Det var en ret stor oplevelse som arrangør at have sådan et rum til rådighed, og det var en fantastisk aften.

Senere bidrog jeg også til et litteraturarrangement, da domen stod i København. På den måde er det nok den kulturelle del af domen, som resonerer bedst med det, jeg selv foretager mig.

Hvad giver størst værdi for dig ved at være med i domen?
Der er noget fantastisk ved at arbejde et sted, hvor folk kommer ind og automatisk er nysgerrige og overraskede. Domen ligner jo ikke noget, folk er vant til at kalde et hus. Dertil er det en fed form for optimisme, som jeg møder, når jeg tager på arbejde, og folk kommer herned for at spørge, hvad der er muligt at lave af offentlige arrangementer – her er svaret jo som oftest: anything goes!

Hvad har overrasket dig?
Diversiteten ved de arrangementer, som finder sted. Dome of Visions, er jo et borgerdrevet projekt, i den forstand, at det er borgerne i Aarhus og omegn, som bestemmer og opsætter arrangementerne. Den frie stil gør, at der tegner sig et billede af Aarhus, som nok ikke ville blive tydeliggjort ellers. I den forstand handler det om, at domen kan være en platform, hvorfra vi kan se og forstå vores medborgere. Det er stort! Tekno og yoga finder sted inden for de samme rammer, og der behøver ikke engang være mange timer imellem. Det er en forholdsvis ekstrem evne. Men jeg er overrasket over hvor stor mangfoldighed, der formår at opstå umærkeligt af hinanden.

Hvad savner du?
Måske at folk ikke tager stedet for at være et unikum eller en slags utopi. Domen er jo en potentiel måde at bo på. Jeg kunne godt savne, at flere mennesker ville opleve stedet som et reelt eksempel på hvordan vi, i den nærmere fremtid, kan bo mere bæredygtigt.

Har du en speciel oplevelse fra domen, du kan dele?
Det er svært at udpege et arrangement eller én oplevelse fra domen. Noget, som gjorde særligt indtryk, var en koncert med nordiske musikere, hvor jeg var vært. Koncerten jeg tænker på, bestod af to norske brødre fra Stavanger. Det var en koncert med strubesang, blæsere, noice og så noget af den vildeste, mest overskridende performance, jeg har oplevet: en totalt manisk, dels sammenkrøllet, dels springende forsanger, som trampede mellem instrumenter og kastede sig på jorden. Fuldstændig opløst.

Er der en lille speciel ting, du holder meget af?
Naboskabet, det er ikke en lille ting, men det er noget, jeg holder meget af. Domen har været her et år, og vi har fået to fremragende naboer. Det er de dygtige folk i Fra Grums til Gourmet som benytter vores brugte kaffegrums til at gro østershatte, og så er det Pier2 Haven som er den nyeste haveforening i Aarhus. Her bliver der groet grønsager, salater osv.! Jeg husker tydeligt da en fra haveforeningen kom ind og viste sin første gulerod frem. Det blev fejret!

Hvad holder du mest af at tale med domens gæster om?
Når jeg møder folk i domen, er det som oftest bliver talt om, arkitektur. Jeg tror, det er fordi, at domen motiverer folk til at sætte spørgsmålstegn ved den byudvikling som finder sted i Aarhus. Havneområdet omkring domen er præget af store beton og glas-bygninger. Det er et forholdsvis ucharmerende træk ved de nye områder. Men når man er ude ved domen, så kan man let henledes til den forestilling, at byudvikling kan se anderledes ud, at der er potentiale for bæredygtige alternativer. Det er en sag jeg tit bliver spurgt ind til, og gladeligt deltager i!

Ellers noget?
En interessant ting jeg har oplevet, er den måde, hvorpå der opstår en følelse af medejerskab i domen. Særligt folk som har haft arrangementer her. Nu er det ikke fordi folk er vandret rundt, som om de ejer stedet, men der opstår en intimitet, som er virkelig fed.

Foto: Søren Vestergaard, Helle Arensbak