De tomme rum i byen kan tilføre Aarhus et helt nyt liv

Hele Dome of Visions snart seks år lange historie er også fortællingen om, hvordan et tomrum mellem etablerede huse kan bruges.

I dag står domen på Pier 2, omgivet af Bestseller og Navitas, og bygningen har i flere år meget visionært etableret sig som et fremtidssikret bud på, hvad et af byens mellemrum formår.

Byaktivisterne viser Livet mellem husene af Jan Gehl i Dome of Visions

Alt for stort

Arkitekten og byplanlæggeren Jan Gehl har i et halvt århundrede været optaget af, hvordan man kan få skabt liv imellem bygningerne i byen, liv i og ud til gaden, og gaden og pladser, og hans film ”Livet mellem Husene”, var omdrejningspunktet ved to debatarrangementer i Dome of Visions, onsdag 19. september 2018. Arrangørerne, ByAktivisterne, ønskede, at filmen lagde op til debatter om, hvordan Aarhus kan få skabt flere levende miljøer i byen.

Budskabet fra både Jan Gehls film og hans livslange engagement i emnet har han selv sat ord på:

”Der er ingen tvivl om, at man kan bruge en grundig viden om menneskets sanseapparat og menneskets måde at færdes på, menneskets måde at opleve omgivelserne på. Det kan man bruge direkte, når man planlægger bebyggelser. Det, der desværre er tilfældet, er, at der hersker stor, stor forvirring, hvor man ikke forholder sig bevidst til det, vi ved, og hvor et byggeri ved en fejltagelse bliver alt for stort.”

Hans Mehlsen i Dome of Visions

Hvem bestemmer?

Filmen i domen var tænkt som et debatoplæg – og det lykkedes!

–Når man ser Gehls film, sidder jeg tilbage med en følelse af, at det i grunden må være meget let at indrette byerne på en anden måde. Men hvorfor er det så svært i virkeligheden? Blandt andet fordi byudviklere i en ekstrem grad bestemmer, hvordan bygningerne i vores by skal se ud. Man glemmer stort set alt det, som Gehl har plæderet for i 50 år, siger Hans Mehlsen fra Viby J.

– Dybest set tror jeg ikke ret meget på medborgerskab og indflydelse. Jeg sidder selv i et fællesråd, og vi kæmper en konstant kamp mod lokalplaner, som byder på store og høje bygninger. Alligevel ender det med, at bygherren får sin vilje, og man glemmer helt, at der også skal bo mennesker. I begyndelsen af 1970-erne boede jeg i det centrale Aarhus, og nede på gaden satte vi et par bænke og borde op. Det endte populært sagt med, at et beboerhus så dagens lys, fortæller Hans Mehlsen og tilføjer, at Viby Torv i hans eget nærområde nok råder over Danmarks grimmeste torv!

Jørgen Halle

Konkret og målrettet

Fra et andet sted i det østjyske kom der et lidt anderledes indspark i debatten.

–Jeg sidder i fællesrådet i Tranbjerg, og jeg synes faktisk, vi har været gode til at få nogle af vores synspunkter igennem, blandt andet ved at være proaktive og tale med embedsmænd i kommunen. Vi prøver at forstå, hvor politikere og embedsmænd vil hen med deres planer. Vi lytter – og bagefter prøver vi så at påvirke. Fx i processen omkring det at vi skal bo klogt i Aarhus. I Tranbjerg har vi bidraget med at komme med vores fortælling. Det begyndte med borgermøder, og vi kogte så det hele sammen, inden vi tog kontakt til politikere og embedsfolk. Vi spurgte simpelthen om det, vi havde samlet sammen, kunne ha´ sin gang på jorden. Svarene brugte vi til at gøre vores videre arbejde meget konkret og målrettet, siger Jørgen Halle.

Rene Thorup Kristensen

Seks eller elleve etager

Rene Thorup Kristensen, arkitekt i Aarhus, er helt på linje med Jan Gehl, når det drejer sig om facader og mulighederne for at skabe liv mellem bygningerne.

–Som jeg ser det, kan man komme langt ved at stille nogle krav til facaderne rundt omkring i bybilledet. Det drejer sig selvfølgelig om at få skabt åbne facader. Ser du på Europahuset, så blev det for godt 50 år siden født med en åben facade, og i slutningen af 1980-erne blev bygningen facaderenoveret, og facaden blev lukket. Og nu er facaden åbnet igen. Lige nu er vi inde i en periode, hvor man lapper lidt på de skader, facaderne blev ramt af i 1980-erne, siger Rene Thorup Kristensen, som også lige sætter visioner og måske højtflyvende tanker lidt i perspektiv.

–Vi må heller ikke glemme det helt jordnære. Hvis kommunen ønsker at få opført et hus på elleve etager, så tegner arkitekten selvfølgelig sådan et – og ikke et, der kun har seks etager, selv om arkitekten i grunden synes, at seks er det rigtige antal etager. Så enkelt er det. Arkitekten skal også tjene penge, lyder det fra Rene Thorup Kristensen.

Paul Natorp

Vi blev klogere

En opsummering på aftenens to velbesøgte arrangementer får vi fra moderatoren, Paul Natorp , som er centralt placeret bl.a. i det aarhusianske Sager der Samler og følger byudviklingen i Aarhus tæt.

–Først og fremmest er jeg glad for den engagerede stemning og den gode tone. Vi ønskede en samtale, som vi alle kunne blive lidt klogere af. Og det blev vi. Og så lagde jeg mærke til, at der både blev talt om de små, nære projekter, vi selv kan skabe som borgere, fx  kvartersprojekter som Frederiksbjerg Spirer, hvor naboer byggede 50 kombinerede plantekasser og siddemøbler til at stille foran deres huse. Og der blev talt om de store byudviklingsprojekter, hvor developere og kommunen har hovedrollen. Her giver en del af fællesrådene udtryk for, at de gerne vil involveres mere og tidligere. Nogle gange føler de sig klemt i samarbejdet med kommunen. Det er positivt, at så mange fællesråd mødte op. Jeg lagde mærke til, at de også talte om nye måder at samarbejde på mellem bydelene. Måske ved at dele erfaringer eller endda engagere sig i at forbedre processen omkring det at inddrage fællesrådene i byudviklingsprojekter – en spændende tanke, bemærker Paul Natorp.

Pluk fra debatten

”Vi kan selvfølgelig præge en udvikling ved at sætte vores kryds hvert fjerde år. Men i perioderne mellem valgene skal vi også forsøge at præge udviklingen.”

“Bilerne er et problem. Husk selv på, hvad der sker, når man spærrer gaden af til en vejfest. Så ændrer byens rum sig markant. Tænk over det.”

”Der skal være mere plads til diversitet og forskellighed – og ikke så mange høje huse”.

”Her i Aarhus spærrer man gader af, når der skal være Classic Race. Bilerne i løbet får plads. Måske kunne man overveje at spærre af en gang imellem, så børn og voksne fik mere plads.”

 

TEKST: SØREN EGERT
FOTO: MARTIN VOOLA / DOME OF VISIONS