Cirkulær økonomi er både nytænkning og gamle mursten

0804 15 | Konference i Dome of Visions

Er gamle mursten affald? Eller udgør de en ressource? Er der brug for en mærkningsordning for byggematerialer?

DoV-LSHN-08042015-CirkulaerOeko14-LR

På en konference i Dome of Visions, onsdag 8. april 2015, endevendte en god håndfuld eksperter og tre folketingspolitikere cirkulær økonomi og især den del af den, som decideret drejer sig om ressourcer.

DoV-LSHN-08042015-CirkulaerOeko21-LR

Virksomheden Gamle Mursten i Svendbog praktiserer cirkulær økonomi i skala 1:1. Man indsamler gamle mursten, renser dem og gør dem klar til et nyt liv i byggerier af enhver art, og for Claus Juul Nielsen, direktør i Gamle Mursten, er cirkulær økonomi et udtryk for, at man kan producere og forbruge på en bæredygtig måde. En holdning, han klart og tydeligt lagde frem for konferencedeltagerne.

-Den aktuelle og helt dominerende lineære økonomi består i meget høj grad af produkter, der kun lever én gang. Det er svært at forstå, at et unikt produkt som en mursten uden videre er blevet knust og anvendt som fyld på markveje, siger Claus Juul Nielsen, en anelse forundret.

Han er overbevist om, at cirkulær økonomi vil vinde mere og mere indpas – men udviklingen skal stimuleres.

DoV-LSHN-08042015-CirkulaerOeko25-LR

God idé, god forretning

– Cirkulær økonomi kræver nytænkning og nye samarbejdsformer virksomheder og det offentlige imellem. Personligt er jeg overbevist om, at cirkulær økonomi både kan være en god idé og en god forretning.

Hele forretningsgrundlaget for Gamle Mursten hviler jo på, at man engang producerede mursten af meget høj kvalitet, og det er ingen hemmelighed, at der er blevet brugt enorme mængde uartig energi på at producere mursten i tidens løb. Så ved at rense og genbruge mursten sparer vi også energi, og vi skaber arbejdspladser til udsatte bl.a. i et samarbejde med

Den Sociale Kapitalfond, understreger Claus Juul Nielsen

-Hvis vi skal lykkes endnu bedre med at genbruge gamle mursten, er vi som samfund nødt til at se nærmere på, hvordan vi river gamle huse ned. I dag splitter man ofte huset ad med enorme maskiner og smider byggeaffaldet op i en stor knuser. Når knuseren er færdig kommer byggeaffaldet ud som noget, der kan bruges i belægninger rundt omkring. Den fremgangsmåde er decideret dum, og store værdier går tabt, vurderer Claus Juul Nielsen.

 

Værdifulde materialer

-Hvis man piller et gammelt hus ordentligt fra hinanden og sorterer materialerne og lægger dem frit tilgængeligt på grunden, så er det ret sikkert, at mange af materialerne er fjernet næste morgen. Simpelthen fordi, materialerne er værdifulde og kan bruges igen. Tidligere købte man ganske ofte et hus til nedrivning, fordi man kalkulerede med, at mange af materialerne kunne bruges igen. Old school cirkulær økonomi, siger Claus Juul Nielsen.

-Måske kunne vi etablere en mærkningsordning for byggematerialer, så vi uden videre kan se, hvad vi arbejder med, når noget rives ned.

DoV-LSHN-08042015-CirkulaerOeko10-LR

NCC: Ny forståelse

Martin Manthorpe, direktør for strategi og forretningsudvikling i NCC, indledte dagens konference, og han er overbevist om, at cirkulær økonomi, ikke mindst i et bæredygtighedsperspektiv, vil markere sig mere og mere på den byggepolitiske dagsorden.

-Når vi taler om cirkulær økonomi, er det jo dybest set udtryk for, at vi som mennesker godt véd, at vi skal handle på en ny måde, hvis verdenssamfundet skal overleve. Vi skal med andre ord gå fra en lineær forståelse til en cirkulær forståelse af det, vi foretager os. I den sammenhæng er byggeriets rolle interessant, siger Martin Manthorpe.

-I går skulle vi forklare bygherren, hvor materialerne kommer fra. I dag skal vi kunne redegøre for, hvor arbejdskraften kommer fra – og arbejdskraften skal naturligvis behandles ordentligt. Og inden længe skal vi som entreprenørvirksomhed også kunne forklare, hvad der på længere sigt sker med de materialer, vi benytter, vurderer Martin Manthorpe.

 

Forskellige komponenter

-Konkret er vi nødt til at se på en bygnings forskellige komponenter over et forløb på 100 år. Fx skal man forstå, at de bærende elementer selvfølgelig ikke er noget, der uden videre kan udskiftes. Måske udskiftes et bærende element blot en gang i en bygnings levetid. Hvorimod både klimaskærm og tekniske installationer skiftes lidt oftere. Gulve og belægning skiftes typisk hvert 25. år, og inventaret når som regel kun at få ti år på bagen. Alle disse forhold skal vi tænke over, når vi bygger, siger Martin Manthorpe.

DoV-LSHN-08042015-CirkulaerOeko30-LR

Nye vaner

Fra Christiansborg deltog folketingspolitikerne Lone Loklindt (radikal), Pia Adelsteen (DF) og Mette Reissmann (Soc.dem.).

Lone Loklindt (formand for Folketingets miljøudvalg) tror på, at cirkulær økonomi har en fremtid – men der skal sandsynligvis skubbes mere på fra politisk hold.

-Cirkulær økonomi er i meget høj grad et spørgsmål om at ændre på vaner.

Vi skal simpelthen vænne os til at bringe materialer i cirkulation. Politisk skal vi sørge for at få kortlagt de barrierer, som gør det svært at genanvende materialer, og man kunne jo tænke lidt kættersk og tale om afgiftslettelser til dem, der vil gå forrest, når det gælder genanvendelse af materialer. Politisk kunne man også stille krav om genanvendelsesprocenter – enten for en produktgruppe eller for et helt byggeri. Måske mangler der incitamenter, lyder det fra Lone Loklindt.

-Vi bør forsøge at skabe et marked for produkter, der kan genanvendes.

Som jeg ser det, er det kun regeringen og dens støttepartier, der interesserer sig for cirkulær økonomi. Højrefløjen er især optaget af at se på bundlinjen. Højrefløjen overser, at det kræver en særlig indsats at få trukket en mere cirkulær økonomi i gang fx i form af offentlige midler. Markedet kan ikke løfte den opgave alene, konkluderer Lone Loklindt.

 

Konferencen Cirkulær Økonomi kickstarter en række af debatter i Dome of Visions. Henover foråret og frem mod årets Folkemøde 2015 lægger vi nemlig hus til en række af debatarrangementer under fællesnævneren Dome Debate. Allerede i næste uge, tirsdag den 14. april kl. 19, kan du komme med, når Kulturmødet lægger vejen forbi Dome of Visions som optakt til årets Kulturmøde på Mors i august. Vi diskuterer nye perspektiver på grøn- og energimæssig omstilling, og har brug for dit bud på, hvordan det kunstneriske, sanselige og æstetiske kan skubbe til vores vaner, forbrug og tænkning. Mød bl.a. kunstnerisk leder af Dome of Visions Gry Worre Hallberg, arkitekt Charlie Steenberg og filosof Oleg Kofoed. Læs mere om arrangementet på Facebook

Følg debatten på Twitter sammen med @danskbyggeri og @domeofvisions #domedebates #dkgreen og hold øje med Dome Debates logoet

DoV-LSHN-08042015-CirkulaerOeko40-LR

 

Skærmbillede 2015-04-07 kl. 14.50.23

TEKST: SØREN EGERT
FOTO: LUNA SIGNE HØRDUM NIELSEN


Hvad er cirkulær økonomi?

Miljøstyrelsen bringer denne definition på www.mst.dk

“Cirkulær økonomi bryder med idéen om en lineær værdikæde, som starter med udvinding af ressourcer og ender som affald. Med cirkulær økonomi åbnes mulighed for, at de ressourcer, som ellers ville være endt som affald, kan gå et eller flere skridt tilbage i værdikæden og indgå i produktionen igen. Eller de kan indgå som input i et helt nyt kredsløb. Cirkulær økonomi er altså enten genanvendelse af materialer eller – endnu bedre – affaldsforebyggelse gennem produkter, der f.eks. kan repareres eller opgraderes. Det handler også om nytænkende forretningsmodeller, hvor forbrugeren kan returnere produktet til reparation eller opgradering. Eller man kan lease produkter i stedet for at sælge dem for at få mest ud af produkterne og deres ressourceforbrug.

Cirkulær økonomi er således en måde hvorpå vækst kan afkobles fra knaphed på ressourcer.”