Chill Out Gong

dov-gonger_voola-27042016-013--1024w

dov-gonger_voola-27042016-001--1024wdov-gonger_voola-27042016-015--1024w

dov-gonger_voola-27042016-006--1024w dov-gonger_voola-27042016-011--1024w dov-gonger_voola-27042016-004--1024w  dov-gonger_voola-27042016-026--1024w

Onsdag 27. april blev domen fyldt op af musik fra gonger. Bag de store instrumenter stod Mester Bo, hvis borgelige navn er Bo Rødding, og spillede på flere forskellige typer af instrumentet med en vision om at give tilskuerne den ultimative klang- og musikoplevelse. Og en anderledes en af slagsen. Gongerne er nemlig ikke et instrument, man hører hver dag.

-NASA har fornylig offentliggjort lydoptagelser fra de forskellige planeter. Gongernes magiske og fascinerende toner og klange ligner disse lydoptagelser til forveksling. Enhver vil blive fuldstændig bjergtaget af disse toner, som ikke ret mange mennesker kender. Udover deres ubeskrivelige skønhed, går de direkte ind i kroppen, hvor de har en meget stor healende effekt. Gong-tonerne formår simpelthen at finde kroppens ubalancer og genopretter disse. Det svarer til et ustemt klaver, der bliver stemt. Du bør unde dig selv denne unikke oplevelse. Der er meget meget få Gong-musikere i verden og din sjæl og ånd bliver sendt på en rejse til andre universer. Det er Balsam for din krop og nektar for din sjæl. Sådan beskriver Mester Bo gongen og gong-musikken, som kunne opleves i domen.

Instrumentet producerer en stor toneskala af overtoner og har en fyldig lyd. Gongen hører under slagstøjsgruppen, udgør en metalskive, som slås på med en kølle med filthoved og findes i adskillige størrelser.  Oprindeligt kommer gongen fra Sydøstasien, hvor den har spillet en central rolle i rituelle og religiøse handlinger.

Foto: Martin Voola