Byens vibrerende liv begynder i Dome of Visions

 

Bliver du provokeret af en plakat, der fortæller dig, at bænkene ved Operaen er placeret, så man konsekvent kigger væk  fra Operaen, hvis man sætter sig på bænkene?

Og kan du godt se, at Operaen i det store og hele måske vender ryggen til byen, til lokalbefolkningen og til det liv, der af og til leves mellem husene?

 

Så kan du med fordel fordybe dig i det forløb, som Theatrum Mundi i disse dage folder ud i Dome of Visions på Krøyers Plads i København.  I et tæt samarbejde med Dome of Visions stiller det internationale byudviklingsforum Theatrum Mundi centreret omkring filosof og sociolog Richard Sennett spørgsmålet:

”Hvordan kan vi skabe et vibrerende liv i byens mellemrum?”

På en seks dage lang Idea Camp  diskuterer unge urbanister, musikere, aktivister, kunstnere, ingeniører, teknologer, humanister og arkitekter spørgsmålet.

Svarene kan komme til at variere fra fysiske og arkitektoniske prototyper, over midlertidige performative eller auditive universer til politiske aktioner eller en blanding af det hele.

 

AndrewTodd

 

Spændingsfelt

Centralt i hele forløbet i Dome of Visions står den internationalt anerkendte arkitekt, Andrew Todd.  Med base i Paris har han blandt andet udmærket sig ved at tegne bygninger, som kulturlivet har taget til sig. Andrew Todds bygninger placerer sig i et spændingsfelt. På den ene side opfylder de den professionelles krav til, at kunsten kan udføres. På den anden side forsøger bygningerne at skabe samspil mellem de direkte brugere og de folk, som har deres daglige gang i og omkring bygningerne.

I Dome of Visions Idea Camp svinger Andrew Todd en forsonende dirigentstok, når han får meget forskellige temperamenter og aktører til at tale sammen om løsninger, der måske giver byens rum og mellemrum et andet udseende end det, vi kender i dag. Og spørger man Andrew Todd om, hvilke forventninger han har til dagene i Dome of Visions kommer svaret prompte:

 

Bedre samspil

– Jeg forventer mig sådan set ikke noget. Og det er i virkeligheden kernen af den proces, vi nu tager hul på, siger arkitekten, der i årevis har været en af de ledende figurer i Theatrum Mundi.

-Men ser jeg nærmere på de aktører, jeg arbejder sammen med her på Krøyers Plads, forventer jeg, at vi når frem til gode bud på, hvordan byer kunne se ud, og hvordan får vi dem til at se sådan ud. Personligt er jeg meget optaget af at sikre et bedre samspil mellem menneskelig energi, socialt liv og byggeri i videste forstand, siger Andrew Todd.

Han har placeret sig i et af domens mere rolige områder og gør det klart, at dome-konstruktionen i sig selv er et manifest:

– Man mærker, at bygningen udstråler noget midlertidigt, noget koncentreret energi, som er i opposition til meget af det, som foregår her i området, blandt andet Operaen, som er en dyr bygning, der får besøg af måske godt 300 mennesker hver aften. Men ellers sker der ikke noget i og omkring bygningen. Offentligheden er ikke inviteret indenfor, og jeg tænker selvfølgelig også på, at opera som kunstart er trængt. I stedet forestiller jeg mig, at kunst bør være noget, der meget tydeligere afspejler os som hele mennesker og igen forbinder os med fx bylivet på en uventet måde. Vi vil udforske den dimension her i Dome of Visions, der allerede adresserer disse spørgsmål, og måske kan vi i samarbejde komme med nye ideer til, hvordan vi kan indrette vores fremtidige byer, forudser Andrew Todd.

 

067A4443_art-todd

 

Nærmest en hytte

Han ser dome-konstruktionen og tankerne bag som noget, der kan stimulere livet i snart sagt enhver by.

– Alle by-mennesker burde i virkeligheden ha adgang til en dome. Den er jo ikke strengt programmeret, den er måske nærmest en hytte, hvor folk føler, at de kan komme til hægterne og skabe noget sammen. Normalt refererer vi til noget specifikt, når vi skal skildre forskellige rum. Med domen er det anderledes. Dens form er jo meget simpel. Alligevel vrimler det med energi herinde. Jeg synes, det er paradoksalt, men jeg genkender det fra en række teatre. De bedst fungerende er ofte geometrisk meget enkle og med koncentrerede rum. Til gengæld bliver der så meget desto mere plads til kreativitet og det helt uforudsigelige, påpeger Andrew Todd.

Domen er efter hans opfattelse en gave til by-livet, og hans første drøftelser i Dome of Visions på Krøyers Plads bekræfter ham i, at konstruktionen kan bruges til et utal af formål.

– Med en dome opnår man ganske ubesværet en her-og-nu-effekt. Det er enkelt at invitere naboerne indenfor. De ser, at noget nyt opstår, hvor kommer fx domen fra. Folk reflekterer. Og om lidt er domen måske væk. Så reflekterer man igen og tænker på, hvor sådan en bygning i grunden kommer fra?  Nøgleordet er i virkeligheden dynamik.  For domens vedkommende betyder det, at pludseligt står den dér. Og pludseligt er den væk. Når den så genopstår et andet sted, tager den sig ganske givet helt anderledes ud.  En dome på Krøyers Plads er ikke nødvendigvis det samme som en dome på fx Carlsberggrunden, som Andrew Todd udtrykker det.

 

Resultaterne

Dome of Visions og Theatrum Mundis fælles arbejde resulterer i en konkret dialog omkring bylivet og byudvikling på tværs af fagligheder og landegrænser. Undervejs bliver resultaterne udstillet i Dome of Visions, og der bliver dialog med et panel, hvor blandt andre Richard Sennett deltager.

– At blive helt færdig og direkte tale om egentlige resultater er næppe muligt. Der er snarere tale om en fortløbende proces, som sker i en udveksling mellem en række af byer både nationalt og internationalt. I første omgang forsætter dialogen i Berlin allerede i maj, siger Gry Worre Hallberg, programansvarlig for Dome of Visions kulturelle indhold og aktivt medlem i Theatrum Mundi.

 

TEKST: SØREN EGERT

FOTO:  www.studioandrewtodd.com og Søren Aagaard